fbpx

Dicki Lakha

“Undervisningen er ikke mindre værd end praksissen”

Blogindlæg posted 03.09.2021

Mange af underviserne på Johan Borups Højskole har en sideløbende kunstnerisk praksis. Vi har spurgt to linjeledere – Dicki Lakha fra Arkitektur & Kunst og Piet Gitz-Johansen fra Teater & Scenekunst – om, hvad de for tiden har gang i af projekter, og hvordan deres egen kunstneriske praksis spiller sammen med deres højskoleundervisning.

det uendelige dybe

Dicki Lakha er passioneret linjeleder på Arkitektur & Kunst-linjen, men arbejder derudover også med projekter, der befinder sig i et krydsfelt mellem arkitektur, kunst, film og teater.

I disse dage er hun i gang med at færdiggøre udstillingsdesig-net til David Lynchs fotoudstilling Infinite Deep, som åbner i Nikolaj Kunsthal fredag den 3. september. Dicki har i den forbindelse samarbejdet med Christian Friedländer under navnet The Tower Prophets, og udgangspunktet har været at understøtte – men også at koeksistere med – David Lynchs univers.

“Vi har ikke været bange for at lave noget stort,” fortæller Dicki og påpeger, at designet læner sig mere op ad den teatralske verden end det taler ind i det klassiske hvide rum i museumsverdenen. Der er en dramaturgi på spil i rummet, som hun håber falder i David Lynchs smag, når han forhåbentlig engang i oktober kommer til København for at se udstillingen.

Både fotoudstillingen og scenografien arbejder med følelsen af det uendelige og forholdet mellem virkelighed og drøm/abstraktion/kopi. Tre dage i oktober har Dicki og Christian i forbindelse med Copenhagen Architecture Festival desuden skabt en middag i udstillingsrummet i samarbejde med Mette Martinussen, Mikkel Hess og Peter Albrechtsen. Datoerne for middagene kommer snarest.

Udstillingen i Nikolaj Kunsthal løber til og med den 16. januar 2022.

The Tower Prophets og opstilling af scenografien til “Infinite Deep”.

Udsnit af den færdige scenografi.

interferensen mellem mennesker og fagligheder

Arkitektur & Kunst-linjen arbejdes der tværfagligt i et krydsfelt mellem discipliner. Udvekslingen mellem mennesker og forskellige kunstarter er også karakteristisk for Dickis praksis uden for skolen, hvor hun ofte samarbejder med folk, der har en anden faglighed end hende selv. Udvekslingen gør, at noget kan blive til mere, end man på egen hånd selv ville kunne være kommet på, fortæller Dicki – og det er også den overbevisning, hun har i relationen til sine elever.

“Hvis man på forhånd ville kunne forudsige, hvordan eleverne ville løse en opgave, ville det være uinteressant både for dem og mig,” fortæller hun. I undervisningen finder hun inspiration til sin kunstneriske praksis og omvendt – undervisningen er for hende altså ikke mindre værd end den sideløbende praksis.

 

Katrine Greve Holsbo
SoMe & KANALEN

TILBAGE TIL KANALEN