fbpx

forfatterlinjen

Jeg elsker sylvia Plath fordi…

Blogindlæg posted 22.10.2022

I forbindelse med HÖST Nordisk Litteraturfestival har forfattereleverne arbejdet med og skrevet op ad værker fra nogle af de forfattere, der er aktuelle i festivalprogrammet. Her er det Esther Grünbaum, der har læst Elin Cullheds roman ‘Eufori’, der er exofiktion over Sylvia Plaths sidste leveår. Esthers digt er også bragt i Politikens Bogsektion, der i uge 42 er dedikeret til HÖST programmet og skabt i samarbejde med Johan Borups Højskole.

 

Jeg elsker Sylvia Plath fordi

 

hun er aggressionens passive personifikation

hun er min generations desperation

hun er advarslen fra efterlivet

gør mig eftertænksom

Jeg elsker Sylvia Plath fordi, hun var min første kærlighed

 

Hun var den første der mærkede min mani

Hun vidste, at jeg ikke var normal

at jeg var ustabil, fucked-up

at jeg var ligesom alle andre

Hun var den første der ville fortælle mig, at jeg var speciel

 

Hun siger:

Du må ikke ride for langt

I må ikke ride for vildt

for voldsomt

for hurtigt

jeg har været der

Don’t you dare!

 

Jeg elsker Sylvia Plath fordi hun kanaliserer min vrede

Jeg lytter til hendes lyrik i stedet for punkrock

hendes skrig overdøver Johnny Rottens

hendes vrede er vildere end Rage

hendes desperation er ægte

og jeg lever i den fordi

 

jeg elsker Sylvia Plath

Af Esther Grünbaum

TILBAGE TIL KANALEN