Hvem er vi?
Personale, ledelse og bestyrelse

OS PÅ JOHAN BORUPS
På Johan Borups Højskole tror vi på, at overskud kommer af overskud! Vi er vilde med eleverne, og alle er fælles om at udvikle skolen, uanset hvor i huset vi arbejder. Lærerne har udover deres arbejde på højskolen en aktiv karriere inden for arkitektur, kunst, teater, journalistik, litteratur, design, sport, musik og dokumentarfilm. Johan Borups Højskole er et pulserende mødested for spændende mennesker. Vores køkken under ledelse af Charlotte Grønlykke er bare verdens bedste! I vores bestyrelse har vi en flok mennesker med professionel indsigt i at drive virksomhed, med lyst til at give en hånd med og først og fremmest: med stor kærlighed til skolen.
BJØRN BREDAL
FORSTANDER
Journalist, forfatter og tidligere redaktør på Gyldendal, Weekendavisen og Politiken, hvor han stadig er fast skribent. Cand.mag. i fransk og musik med videreuddannelse i Paris (politisk videnskab) og Oxford (journalistik). Underviser i journalistik og litteratur.
E-mail: bb@borups.dk

JULIE SASS
viceforstander, skolens mentor og underviser i valgfaget uRBAN sport
Julie er skolens daglige leder og underviser på valgfaget Urban Sport og i kropsforståelse på mange af skolens linjer. Julie er også skolens mentor. Julie er uddannet cand. scient i humanistisk samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab fra Københavns Universitet og har speciale i brugen af byens rum til sport. Læs mere om Julie her.
E-mail: julie@borups.dk

SIGNE WALDORFF BONDE
Forretningsfører
Hun har baggrund både som professionel moderne danser og koreograf og som økonomi- og regnskabskyndig med uddannelse fra CBS. Signe var inden Johan Borups Højskole, økonomi- og administrationschef i Københavns Madhus.
E-mail: signe@borups.dk

Camilla Burrow
Sekretær
Er skolens sekretær med alt hvad det indebærer. Ud over at have læst Historie og Socialantropologi på universitetet har Camilla en broget baggrund, med alt fra at være elev på skoleskibet Georg Stage, assistent hos tøjdesigner i Tyskland, omsorgsmedhjælper inden for handicapområdet og senest mere end 10 år som projektkoordinator på Den Danske Filmskoles Efteruddannelse.
E-mail: camilla@borups.dk

Sara Amrani
Kulturhusleder, pr & kommunikation
Sara leder skolens kulturhus – det er hende man skal kontakte, hvis man har lyst til at samarbejde om et arrangement. Hun er også skolens PR- og kommunikationsansvarlige, og så er hun tidligere elev. Sara var inden Johan Borups Højskole HR manager i Maersk.
E-mail: sara@borups.dk

Ina jacobsen
PR, EVENT & projektleder
Ina laver kampagner og er projektleder på vores sommerhøjskole med Læger uden Grænser og litteraturfestivalen Höst. Hun er uddannet cand.scient.pol, har en tillægsuddannelse i journalistik og har tidligere arbejdet hos bl.a. Berlingske, Radio24Syv og Mandag Morgen.
E-mail: ina@borups.dk

andrine moland
sekretariatsmedarbejder
Andrine hjælper til på kontoret og er en uundværlig del af personalet. Hun er tidligere elev på Dokumentarfilmlinjen og har desuden gået på Københavns Film- og Fotoskole. Ved siden af Johan Borups Højskole arbejder hun som filminstruktør, og hun havde i 2021 premiere på dokumentarfilmen Elsker, elsker ikke, der har kunne streames på DRTV.
E-mail: am@borups.dk

katrine greve holsbo
kommunikationsmedarbejder
Katrine er uddannet cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet og hjælper til med skolens eksterne kommunikation. Hun var medredaktør på KANALEN og laver lidt af hvert; alt fra grafik til lyd til Instagramopslag. Ligesom en del andre på kontoret er Katrine også tidligere Johan Borups-elev og gik på Musiklinjen i efteråret 2019.
E-mail: kh@borups.dk

Dina charlotte damgaard bodé
kommunikationssmedarbejder
Dina er forfatter, underviser, musiker og studerende ved Københavns Universitet. I 2022 debuterede hun med digtsamlingen hud så blød på Asger Schnacks Forlag, og hun har været gæsteunderviser på Forfatterlinjen flere gange, på hvilken hun også selv har været elev. Du kan møde Dina nede på kommunikationskontoret, hvor hun hjælper til med skolens interne kommunikation.
E-mail: dina@borups.dk

aase andreasen
bibliotekar
Aase er uddannet bibliotekar og har arbejdet i et folkebibliotek i 15 år. Hun fortsatte arbejdet med at finde og formidle information i Politikens Oplysning og var leder af Biblioteket i JP/Politikens Hus i mere end 25 år. Som pensioneret skaber Aase et hyggeligt og levende bibliotek på højskolen med de 1.000 bedste bøger i verden, som skal inspirere eleverne til at læse skønlitteratur og blive klogere på livet. Læs mere om Aase her.

JAKOB MUNKSGAARD
Pedel & IT
Uddannet bygningssnedker og pædagog. Jakob har bl.a. arbejdet som pædagog, projektmedarbejder, taxichauffør, med undervisning i computer/IT i 10 år, med bijob som vicevært i 24 år og som teknisk serviceleder på en folkeskole. Jakob har desuden startet og drevet en pædagogisk internet portal i 16 år.
E-mail: jakob@borups.dk

CHARLOTTE GRØNLYKKE
køkkenchef
I 2005 trådte hun ind i køkkenet på Johan Borups højskole, som hun siden har styret sikkert igennem verdenskøkkenet sammen med teamet bag gryderne. Om den står på falafel, fisk eller frikadeller, så er der altid et sikkert valg til hovedrollen på dagens tallerken – og det er grøntsagen. Læs mere om Charlotte her.

Molly HØM CARLSEN
Køkkenassistent
Molly er et madmenneske. Hun har stor interesse og indsigt i økologi og bæredygtighed og er tilhænger af minimum af madspil. Hun arbejder med årstidens grøntsager som udgangspunkt og vil hellere lade grøntsager være hovedbestandel i et måltid og med kødet som tilbehør. Molly er interesseret i at forsøge at forfine og fremhæve den enkelte grøntsags egensmag og er samtidig nysgerrig på nye sammensætninger for at holde (smags)sanserne vågne. Hun vil gerne udfordre og udfordres på, hvad måltider består af. Elsker godt brød og at bage det. Læs mere om Molly her.

SIF BIDSTRUP
Køkkenassistent og underviser i valgfaget ‘urban sport’
Sif har en forkærlighed for arbejde i marken og at have hænderne i jorden, men har siden sin professionsbachelor i ernæring og sundhed på KP, arbejdet i køkkenet på Lille Bakery, været baskettræner og hjælper for en syg dreng. Gennem hendes praktikker på sit studie har hun især arbejdet med børn og mad, hvor konceptet “fra jord til bord” har været omdrejningspunktet på linje med at vække begejstring for grønt og skabe madmod. Sif har desuden en friluftvejlederuddannnelse og er glad for bl.a. ski, bål, sanketure og bevægelse.

Julie Bouvelot
køkkenassistent
Julie er det nyeste skud på stammen i køkkenet. Hun kommer fra Frankrig og har studeret film i både Frankrig og Danmark, hvor hun senest har gået på European Film College (EFC) i Ebeltoft. Hun håber at kunne arbejde inden for film- og mediebranchen, men nyder samtidig at lave mad – lige nu leger hun med idéen om at lave catering på filmsets og dermed forene sine to store interesser.

Torben simonsen
linjeleder – dokumentarfilm
Torben er uddannet flerkamerainstruktør fra Den Danske Filmskoles dokumentarafdeling. Han har siden arbejdet med dokumentarfilm og TV-produktion som både instruktør, fotograf, producer og klipper for blandt andre DR, Zentropa og Det Danske Filminstitut. Torben arbejder også som billedkunstner og med talentudvikling og efteruddannelse af filmfortællere, på Den Danske Filmskole, Screen Talent Europe, C:NTACT / Eddison scenen, Filmlab Jordan, Palæstina, Makarska Film Festival med flere. Læs mere om Torben her.

Lise birk pedersen
dokumentarfilm
Lise er filminstruktør og manuskriptforfatter. Hun er uddannet fra Den Danske Filmskoles dokumentarlinje i 2003 og står bl.a. bag filmene ‘Putins kys’ (2012) og ‘Al magt til folket? (2017), der henholdsvis behandler den russiske ungdom og den italienske protestbevægelse Movimento. Læs mere om Lise og hendes tilgang til dokumentarfilm her.

DICKI LAKHA
LINJELEDER – Arkitektur & Kunst
Dicki Lakha er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København og arbejder i krydsfeltet mellem arkitektur, kunst og det iscenesatte. Dicki har arbejdet med det iscenesatte rum gennem forestillinger som: Apollonian Circles, Solastalgia og udstillingen Infinite Deep af David Lynch. Derudover står hun bag publikationen “En Ledsager i Stedssansning” i samarbejde med Madeleine Käte McGowan og Copenhagen Architecture Festival. Hun undersøger rum og sted gennem et scenografisk blik, hvor taktilitet, stemning og symbolik flettes sammen til et udtryk. Læs mere om Dicki her.

julie lecuelle
arkitektur & kunst
Julie Lecuelle er uddannet ved Kunstakademiets Arkitektskole i København. Hun er medstifter af tegnestuen gruppe-aja, som undersøger, hvordan ressourcebevidsthed og arkitektonisk kvalitet kan forbindes i en æstetisk bearbejdning af genbrug og restmaterialer. Gruppen vandt i 2023 Arkitektforeningens prisopgave ’Udsyn 2023’. Julie arbejder både med bygning og landskab og har blandt andet været med til at lave en række fontæner i Italien. Du kan læse mere om Julies arbejde her.

Elisabeth Skou Pedersen
linjeleder – Forfatter
Elisabeth er ph.d. i litteraturhistorie og arbejder som freelance skribent, foredragsholder og underviser. Hun skriver om litteratur, byrum, globalisering og moderne kærlighed for bl.a. Dagbladet Information og netmagasinet ATLAS, hvor hun også er tidligere litteraturredaktør. Læs mere om Elisabeth her.

KRISTINA STOLTZ
forfatter
Kristina Stoltz er forfatter og debuterede i 2000 med digtsamlingen ’Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse’. Siden har hun udgivet en lang række digtsamlinger og romaner og har modtaget flere priser og legat for sit forfatterskab. I 2019 modtog hun Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Hendes seneste udgivelse er romanen ’For evigt’ på forlaget Gutkind i 2022. Hun har studeret litteraturvidenskab og teologi på Københavns Universitet, er moderne danser fra Skolen for Moderne dans i København og Danshögskolan i Stockholm.

JESPER SØNDERAAS
linjeleder – Design
Jesper har en cand.merc. i Corporate Design fra Copenhagen Business School. Udover at undervise på Johan Borups Højskole arbejder Jesper i dag som selvstændig grafisk designer og kreativ konsulent for en række kunder sideløbende med egne kreative projekter. Jesper arbejdede i mange år for et af Danmarks største reklamebureauer med base i både London, Oslo og København. Læs mere om Jesper her.

pelle staack
linjeleder – design
Pelle har en MA i Spatial Design fra KADK og arbejder i spændingsfeltet mellem design og scenografi. Han har lavet alt fra projekter med Copenhagen Fashion Week til Thorvaldsens Museum.

Albert grøndahl
linjeleder – NYE REJSENDE
Albert Grøndahl er uddannet billedkunstner med en BA fra FAMU i Prag, Ecole Nationale Supérieure de Photographie i Arles og en MFA ved Royal Academy of Fine Arts i Antwerpen. Ved siden af sin kunstneriske praksis driver han udstillingsstedet og tidsskriftet Magasin Lotus på Frederiksberg, samt filmklubben Blå Time ved Kunsthal Charlottenborg.

Julie stokkendal
linjeleder – Nye rejsende
Julie Stokkendal arbejder som forfatter, oversætter og underviser i kreativ skrivning. Hun debuterede i 2019 med romanen ‘Dagene’ og har gendigtet bl.a. Yahya Hassan og Nanna Storr-Hansen til norsk. Julie har studeret litteraturvidenskab på Københavns Universitet samt kreativ skrivning på Skrivekunstakademiet i Hordaland og har tidligere arbejdet freelance som bl.a. forlagskonsulent og anmelder af børnelitteratur. Hun er oprindeligt norsk, men har boet i København siden hun selv var elev ved Johan Borups Højskole i 2009.

ANIKA LORI
underviser i valgfagene ‘My Own Boss’ og ‘keramik’
Dansk/italiensk billedkunstner repræsenteret af V1-Gallery i København. Har arbejdet som assistent for John Kørner og Tal R 2000-2005 og siden udstillet i både ind- og udland. Sideløbende med kunsten og undervisning på skolen, spiller hun som DJ og er skribent og stifter af Semi Femi bloggen.

MICHAEL MØLLER
linjeleder – Musik
Han har i løbet af de sidste 15 år etableret sig som en væsentlig stemme på den danske musikscene med både kunstnerisk og kommerciel succes. Med indiekollektivet Moi Caprice og popbandet The Mountains har han løbende haft markante radiohits – heriblandt 5 Ugens Uundgåelig på P3. Han har spillet et utal af koncerter i ind – og udland – bl.a. tre gange på Roskilde Festival. Læs mere om Michael her.

KASPAR KAAE
Musik
Kaspar har læst journalistik på Roskilde Universitet og er uddannet filmkomponist fra Syddansk Musikkonservatorium. Han har skrevet og arrangeret seks udgivelser med det anmelderroste band CODY, hvor han også er forsanger. Han har derudover co-writet med en række danske artister som Fallulah og Jonas Petersen (Hymnes From Nineveh).

PIET GITZ-JOHANSEN
LINJELEDER – TEATER & SCENEKUNST
Skuespiller, iscenesætter og underviser. Er uddannet fra NTA -Norwegian Theatre Academy og er medstifter og udøver i kompagniet Talking Timber. I sit arbejde med både forestillinger og undervisning er Piet optaget af det undersøgende –- det abstrakte og et udtryk der tilstræber en hybrid mellem det stærkt visuelle og teateret som form – af nærvær, humor og absurditeter – og at sætte en ramme omkring hverdagens poesi.

THOMAS PERSSON
TEATER & SCENEKUNST
Thomas er en kreativ og alsidig underviser med en baggrund som skuespiller, musiker og iværksætter. Med udgangspunkt i sin uddannelse som Kaospilot og fysisk skuespiller samt kærlighed for humor, bevægelse og musikalitet, arbejder han med at skabe et personligt udtryk og selvstændigt virke gennem kunstneriske processer. Thomas har tidligere turneret i ind- og udland som musiker og tourmanager og er medstifter af teatergruppen Beyond Cringe and Based, der i øjeblikket arbejder på uropførelsen ‘Monkeys Reacting to Magic’ på Aveny-T Teater i 2024.

MIE LARSEN
(BARSEL) Teater & Scenekunst
Mie er skuespiller og iscenesætter og har undervist i scenekunst, herunder særligt teater siden 2004. Hendes arbejde tager altid afsæt i en undren – en nysgerrighed over for relationer mellem mennesker, hvad vi mennesker gør ved og med hinanden, og hvordan vi laver benspænd for os selv. Læs mere om Mie her.

carl krull
underviser i valfaget ‘tegning’
Carl Krull er en dansk kunstner, som primært arbejder med tegning. Han har sin Master of Arts fra Jan Matejko Academy of Fine Arts i Krakow, Polen og San Carlos Academy of Fine Arts i Mexico City. Herhjemme har han udstillet på blandt andet ARoS Aarhus Kunstmuseum og Charlottenborg Kunsthal. Underviser i valgfaget tegning.

RASMUS TODBJERG LARSEN
underviser i valgfaget ‘SAMMENSPIL’
Rasmus er musiker og har spillet bas med en lang række bands og kunstnere, bl.a. Burhan G og Choir of Young Believers. Han underviser i valgfaget sammenspil.

simon kratholm ankjærgaard
underviser i ‘dig, mig og verden’
Simon er forfatter, moderator og freelance-journalist. Han er tidligere redaktionssekretær og redaktør på hjemløseavisen Hus Forbi og har arbejdet med kommunikation for flere humanitære organisationer, blandt andet U-landsorganisationen Ibis og Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre. Som freelance-journalist har han bl.a. arbejdet for Danidas magasin Udvikling og Kristeligt Dagblad. Han har bl.a. skrevet biografien “Haahr – Benzinkongen fra Vejle”, “Det sultne hjerte – Håndbog om borderline”, August oprøret 1943, ‘Genforeningen 1920’ og senest ‘Oktober 1943’. Simon underviser i fællesfaget ‘Dig, Mig og Verden’.

mads kronborg
underviser i kor og valgfaget ‘Mer’ Kor’

BESTYRELSEn
RENÉ BACH
Formand. Uddannet KaosPilot. Uddannet i ledelse og entrepreneurship. Medstifter af KaosManagement. Coach, medstifter, partner og direktør i Copenhagen Coaching Company.

MOQI TROLIN
Næstformand. Chef for Helsingborgs Stadsteater (pr. 1. december). Tidl. svensk sceneinstruktør og teaterdirektør der er bosat i Danmark. Han er uddannet på Statens Teaterskole i København 2001-2005.

Tarek Hussein
Jurist, debattør og forfatter. Medstifter og tidligere formand for Team Succes.

karen vincent
A&R og Marketingchef hos Warner Music og stifter af projektet SheCanPlay.

Håkon Harket
Norsk idéhistoriker, skribent og forlægger. Chef for Forente Forlag. Tidl. daglig leder i Forlaget Press AS og har arbejdet i kulturredaktionen på Aftenposten.

Michael Valentin
Cand. scient. adm. (kandidat i administrationsvidenskab). Administrerende Direktør / CEO, Danske Biografer. Tidligere adm. direktør i Akademikernes a-kasse og tidligere bestyrelsesformand for Foreningen Folkemødet.

emma louise ries møller
Medicinstuderende og tidligere elev på Johan Borups Højskole.
