fbpx

Lej huset

Et mødested i hjertet af København

Åbent hus

DIT ARRANGEMENT HOS OS?

Johan Borups Højskole er et kulturelt og kreativt mødested i hjertet af København. Vi bor i et smukt gammelt fredet palæ ved Frederiksholms Kanal, lige over for Christiansborg. Vi udlejer lokaler i vores dejlige højskolerammer, til f.eks. oplæg, ferniseringer, foredrag, konferencer osv.

Den store sal lejes ud alle ugens dage når vi ikke selv holder arrangementer. De mindre lokaler udlejes primært om aftenen og i weekender. Forplejning: Kaffe, the, kage, og/eller frugt. Vin, øl og vand kan efter aftale købes i baren i foyeren eller forudbestilles. I tillæg til lokalelejen kommer udgifter til personale og opstilling alt efter arrangementets art.

Send os en forespørgsel på borups@borups.dk, hvor du skriver lidt om dit arrangements format så sender vi dig et prisoverslag.

“Skolen har med sin beliggenhed midt i byen en forpligtelse til at være højskole i udvidet forstand: et åbent miljø for kunst, kultur, koncerter, debat og aktivisme.”

DEN STORE SAL

Salen har gennem tiden huset alverdens spændende mennesker og arrangementer. Mulighederne er mange, og den enkelte opstilling kan tilpasses alt lige fra små til store arrangementer. Salen er udstyret med projektor, lydanlæg og mikrofoner. I tilknytning til salen er der en rummelig foyer, som vil kunne benyttes under arrangementet. Vi har også en hyggelig gård med cafémøbler, som i den varme sæson kan bruges til kaffe eller velkomstdrinken.

Den Store Sal blev opført som tilbygning da skolen flyttede ind i palæet i 1926. Den store sal er et helt særligt sted med Utzon-Frank frisen, det fornemme Fazioli flygel og Anette Harboe-Flensburg kunst på væggen.

PRISMESALEN

Prismesalen er det største af de tre sale som ligger på 2. sal i skolens hovedbygning ud mod kanalen. Borupsstuen er et mindre lokale i umiddelbar tilknytning opkaldt efter skolens grundlægger. Lokalerne er fredede og ånder af historie, og så er der en helt fantastisk udsigt ud over Frederiksholms Kanal over mod Christiansborg.

Egnet til mindre møder. Kan rumme op til 20 personer placeret ved borde.

Johan Borups Højskole Prismesalen