Urban Træning Nanna Leegaard Julie Sass Johan Borups Højskole

Urban træning

Træningsbane ved havnefronten

Blogindlæg posted 26.02.2021

Tid til at få pulsen op og tid til at opleve din by fra nye vinkler. Hop med, når Johan Borups Højskoles sportsundervisere Julie Sass og Nanna Leegaard hver uge viser gratis Urban Trænings sessions fra nye spots i København. Hver uge vil øvelserne være en kombination af puls og styrke og alle kan, uanset niveau, følge med. Så træningstøjet på, en telefon med i hånden og så er det bare af sted!

Dagens træning ved Havnefronten kalder vi en 88’er. Den består af en 20 minutters workout med løb mellem de 8 forskellige styrkeøvelse og slutter af med 5 minutters 10-20-30 løb.

Udstyr:
En høj kant på ca. 50 cm, fx en boks eller en kasse
1 x cykelstativ
1 x skilt
Vand
Vanter

Dagens workout består af opvarmning, 88’er workout og 10-20-30 løb

Opvarmning:

Løb i 10-15 minutter. Sørg for at lave lidt sideløb, hælspark, sving osv.

88’er-workout:

Workouten består af 8 øvelser med 8 gentagelser. Du kører så mange runder du kan nå på 20 minutter. Du skal løbe cirka 200 meter mellem hver øvelse. Derfor er det fedt at vælge et sted som Havnefronten, hvor du kan placere dine øvelser langs kajen med ca. 200 meter i mellem.

Øvelser:

8 x box jumps med 8 x burpees imellem hvert hop (her løbes ikke imellem)

Ca. 200 meters løb
8 x dips på cykelstativ

Ca. 200 meters løb
8 x push ups på cykelstativ

Ca. 200 meters løb
8 x kravl op i skilt og klap på toppen

Ca. 200 meters løb
8 x mavebøjning

Ca. 200 meters løb
8 x rygbøjning (men pga. tekniske problemer må I på videoen nøjes med Nannas grin…)

Ca. 200 meters løb
8 x hop over bænk


Ca. 200 meters løb
– fortsættes i 20 minutter

Finisher:
Løb 5 x 10-20-30 løb, hvor du løber således: 30 sekunder i roligt tempo, 20 sekunder i moderat tempo, 10 sekunder i sprint – gentag disse 3 niveauer 5 gange = 5 minutters løb i alt.

God træning derude!

Af Julie Sass og Nanna Leegaard Kruse
Undervisere på Urban Sport

Julie Sass bylinefotoNanna Leegaard Kruse byline

TILBAGE TIL KANALEN