Elena Maria Askløf Nye Rejsende Johan Borups Højskole

HVEM VI ER

… På det sidste har jeg været optaget af spørgsmålet om hvordan jeg gerne vil leve mit liv

Blogindlæg posted 01.02.2021

Elena Maria Askløf skal undervise på linjen Nye Rejsende. Hun bor i et stort hus i parken ved Glorup Gods på Østfyn.

Læs hvordan Elena fuldender sætningerne nedenfor og lær hende lidt bedre at kende:

Når jeg ikke arbejder på Johan Borups Højskole, arbejder jeg med… formidling af de rejser, jeg har været på de seneste syv år. Både som små film og tekster og særligt gennem foredrag og undervisning. Derudover er jeg i gang med at starte et refugium her hvor jeg bor sammen med Peter, som også er underviser på højskolen. Refugiet skal være et sted, hvor skrivende, skabende og kreative kan komme og arbejde på deres ting, omgivet af ro, smuk natur og gode samtaler og liv her på stedet. Næsten en slags minihøjskole, bare i en lidt anden form.

På det sidste har jeg været meget optaget af… spørgsmålet om ’hvordan jeg gerne vil leve mit liv?’. Som bekendt, i hvert fald for de fleste, et svært spørgsmål, og et spørgsmål, der tit optager mine tanker. Lige nu sker der så mange nye ting i mit liv som stiller nogle gode og store spørgsmål til, hvordan livet skal se ud de næste måske mange år. Jeg er meget inspireret af frie sjæle, som ikke har ladet deres samtid være alt for styrende for deres prioriteter, indstilling og selvforståelse. Derfor prøver jeg at fylde mig med tanker og inspiration fra dem og deres værker, romaner, dokumentarer, spillefilm osv. Bl.a. M Train af Patti Smith, David Lynch dokumentaren ’David Lynch – the art life’, Madame Nielsens virke, tanker og livsindstilling. Og mange flere…

Det sidste, jeg har lært, er… at bore et hul i en væg, sætte hylder op med rawlplugs og skruer. Det tog cirka en halv dag at sætte to små hylder op! Jeg bandede og svovlede undervejs, jublede til sidst da det endelig lykkedes og er nu meget motiveret til simpelthen at måtte lære flere håndværker-skills. Det kan jo ikke passe det skal være så svært.

I min lomme kan man altid finde… grankogler, muslinger, sten, pinde, fjer – eller i hvert fald én af delene.

Det sidste, jeg læste var… romanen ’Russeren er en, der elsker birketræer’ af Olga Grjasnowa. Og af faglitteratur ’Narrativ Terapi’ af Michael White i forbindelse med, at jeg er ved at tage en uddannelse i systemisk og narrativ terapi.

Det mest overraskende, jeg har oplevet på Johan Borups Højskole, er… Nu er jeg jo meget ny på skolen, så jeg har endnu ikke mange konkrete oplevelser. Men jeg er blevet glædeligt overrasket over den autonomi og frihed, vi har som undervisere. Vi bliver vist rigtig meget tillid, opbakning og entusiasme af ledelsen – dét er fedt og vigtigt og vildt motiverende.

På en grå efterårsdag i den farverige skov vil jeg helst synge…Tit er jeg glad’ (nr. 77) af den 22-årige, unge og forelskede S.B. Ingemann, med melodi af Carl Nielsen, fra Højskolesangbogen. Jeg er dybt grebet af tekstens og melodiens fælles poesi – der spilles molakkorder i sammenhæng med ”glade ord” og durakkorder i sammenhæng med ”triste ord”. Splittelsen i følelser når de bruser og bøvler inde i en.

Da jeg var i start-20’erne… rejste jeg Europa tyndt for at tale med unge mennesker om deres liv, samfund, drømme og udfordringer. Jeg boede i 100 meget forskellige hjem (punkere, velhavende, arbejdsløse, hjemmeboende, par, kollektiver, ensomme m.fl.), jeg opsøgte min generation (på klubber, besatte bygninger, uddannelsessteder, LABs, cafeer, private fester mm.), jeg mødtes med folk af forskellige overbevisninger (venstreorienterede, højreorienterede, apolitiske, dybt religiøse, black block-aktivister osv.), spiste mig småtyk i det europæiske køkken på lavbudget (hvidt brød, hvidt brød, hvidt brød) og jeg sugede til mig og tog Europas mangfoldighed ind så godt jeg overhovedet kunne. For at sparre op til rejsen arbejdede jeg bl.a. i en børnehave, og efter to års opsparing havde Peter og jeg endelig råd til at rejse Europa tyndt i et år. Et valg jeg er glad for i dag, også selvom det betød, at jeg aldrig har fået en formel uddannelse. Det var nemlig starten på en rejsende tilværelse, som jeg stadig lever af og for i dag.

Jeg ville ønske, at jeg dengang… havde været mindre bekymret for, hvad jeg gik glip af.

Når jeg har fri, synes jeg, det bedste er at… gå laaaange ture og at lave projekter eller udflugter med min læsekreds og tænkekollektiv ’Flammehjulet’.

Jeg glæder mig til… at starte for alvor på Johan Borups Højskole! Og skabe et vildt og spændende og godt miljø omkring vores refugium! Og sidst, men ikke mindst, at blive mor for første gang lige om lidt!

Læs mere om alle dem, der udgør Johan Borups Højskole her.

Elena Maria Askløf nye rejsende johan borups højskole
Elena Maria Askløf nye rejsende