fbpx
Aase Andreasen Biblioteket JOhan Borups Højskole

HVEM VI ER

… Da jeg var i start-20’erne blev jeg færdiguddannet som bibliotekar, blev gift, fik mit første barn og begyndte i mit første job

Blogindlæg posted 14.01.2021

Aase Andreasen er hele skolens bibliotekar. Hun bor i Brede nord for København

Læs hvordan Aase fuldender sætningerne nedenfor og bibliotekaren lidt bedre at kende:

Når jeg ikke arbejder på Johan Borups Højskole… er jeg pensioneret bibliotekar og arbejder bl.a. som faktatjekker for det topografiske værk Trap Danmark og er også i gang med at udarbejde en bibliografi over en forfatters bøger og artikler.

På det sidste har jeg været meget optaget af… den politiske situation i USA og af om et barnebarn snart kan begynde på sin højskole.

Det sidste, jeg har lært, er… funktionen ”søg på siden” på min iPad. Det har længe irriteret mig ikke at kunne søge i et stort dokument.

I min taske kan man altid finde… min læbestift, mit togkort, noget at læse i og min telefon.

Det sidste, jeg læste var… Jesper Steins gode roman ’Rampen’ og Anette Herzogs interessante bog ’Det der var’ om hendes opvækst i det gamle DDR.

Det mest overraskende, jeg har oplevet på Johan Borups Højskole, er… måske ikke overraskende, men fra det første møde med højskolen har der altid været en stor imødekommenhed og hjælpsomhed og en munter og fordomsfri stemning, som jeg sætter pris på.

I februar vil jeg helst synge… Frank Jægers ’Liden sol i disse uger’ (nr. 280) og til alle tider kan jeg synge den smukke kærlighedssang ’En yndig og frydefuld sommertid’ (nr. 444).

Da jeg var i start-20’erne… blev jeg færdiguddannet som bibliotekar, blev gift, fik mit første barn og begyndte i mit første job.

Jeg ville ønske, at jeg dengang… ikke noget.

Når jeg har fri, synes jeg, det bedste er at… jeg har altid fri og holder af at være i gang med at læse, lave havearbejde, brodere, være sammen med familie og venner og komme ud i naturen.

Jeg glæder mig til… at jeg kan rejse til USA for at besøge nær familie.

Læs mere om alle dem, der udgør Johan Borups Højskole her.

Biblioteket Johan Borups Højskole Aase Andreasen
Biblioteket Johan Borups Højskole Aase Andreasen