HÖst Nordisk litteraturfestival 2021

læseanbefalinger i efterårsferien

Blogindlæg posted 15.10.2021

Den 29. og 30. oktober slår Johan Borups Højskole endnu engang dørene op og byder indenfor til HÖST Nordisk Litteraturfestival. Over to dage kan du opleve spændende talks, oplæsninger, livepodcast, koncert og brandtaler med en række aktuelle nordiske forfattere, kritikere, podcastere og musikere.

Forfatterne på årets HÖST-plakat er alle aktuelle med fantastiske bøger og/eller har et vidunderligt bagkatalog, som det i høj grad kan anbefales at dykke ned i – måske allerede i den forestående efterårsferie? Mange af bøgerne kan findes i Møllegades Boghandel, som også kommer til at have en stand på HÖST Festival.

God ferie og god læselyst!

Find det fulde program og billetter til HÖST Nordisk Litteraturfestival 2021 her.

 

Eva Tind

Pressefoto Sacha Maric/Gyldendal.

“Kvinden der samlede verden” (2021)

Historien om en enestående og fantastisk videnskabskvindes forbundethed med naturen og længsel efter at sætte spor i verdenshistorien. Om menneskelige ambitioner, familie, kærlighed, afkald og forsoning – af verden og mellem mennesker.

“Ophav” (2019)

En hverdagsodyssé om en familie på tre, der skilles og rejser ud i verden for at finde sig selv i utraditionelle livsformer. En eventyrlig fortælling om, hvad der kan ske, når man bliver forladt, og de indsigter og overraskelser der følger med, når man vælger en anden vej i livet.

“Han” (2014)

En roman i dagbogsform om en kvindes rejse til Nordkorea. Kvinden opsøger sin afdøde fars fødeland og reflekterer over sin egen dobbeltidentitet som dansk og koreansk og den betydning, det har for hendes selvforståelse at deltage i en totalitært planlagt rejse, hvor fremmede isoleres fra befolkningen og overvåges konstant.

 

JOHANNE LYKKE HOLM

Pressefoto Khashayar Naderehvandi.

“STREGA” (2021)

“Jeg vidste, at en kvindes liv når som helst kan forvandles til et gerningssted.” Sammen med otte andre unge kvinder ankommer Rafa til den lille italienske bjergby Strega for at arbejde på det majestætiske Hotel Olympic. Det strikse hotelpersonale lærer de unge kvinder at servere og stryge, lave mad og rede senge, men hotellet forbliver tomt, ingen gæster ankommer. I ledige øjeblikke kan de lade blikket vandre ud over dalen, de skydækkede bjerge, nonneklostret. Det monotone arbejde og isolationen bringer dem tæt sammen, og der opstår en samhørighed blandt de unge kvinder. Det hele kulminerer i en stor fest, hvor huset omsider fyldes med mennesker fra byen. Men katastrofen indtræffer, og en af de unge kvinder forsvinder.

“NATTEN FØR DENNE DAG” (2020)

Johanne Lykke Holms roman “Natten som föregick denna dag” (oprindelige svenske titel) er en fortælling om en trettenårig pige, der vil forlade barndommen og træde ind i den voksne virkelighed; med en krop der opfører sig underlig og overraskende, bliver syg og ubeboelig; med den irriterende søster Cosima og deres mor, der læser højt fra sin dagbog. Og hesten Elektra, der bliver trygheden i en uforståelig verden. Det er en sanselig roman, hvor det flyder med frugtsafter og blod, og hvor hud, hår og hjerne ændrer farve og form.

 

Mikas Lang

Pressefoto Kristian Sæderup.

“Og spøgelser” (2021)

Sorthed, tilhør og tab er kernetemaer i “Og spøgelser.” Den er Mikas Langs anden bog – en af de nye, vigtige stemmer i dansk litteratur. Der veksles mellem poesi og prosa, mellem sort på hvidt og hvidt på sort. Titlen henviser til de personer, mere eller mindre døde, som er til stede i samlingen, som “skriver med”. Mest fylder forfatterens afdøde mor; han skriver til hende, hun skriver selv, og hun taler endda gennem andre af værkets stemmer. Ligeså vigtigt henviser titlen også til den (levende) død, der indstiftes ved europæernes slavegørelse af afrikanere og som i dag udgør “slaveriets efterliv”.

“Melanin” (2019)

“Melanin” er Mikas Langs debut fra 2019. Digtsamlingen undersøger en ung mands opgør med at tænke og føle som en hvid person i en mørk krop. Værkets fem dele, hvor fortid og nutid, sort og hvid, hele tiden væver sig ind i og ud af hinanden, trækker tråde mellem racisme, ophav, sprog og krop. Melanin insisterer på en form for kontinuitet fra slaveriet og kolonialismen til i dag, men aftegner konturer af et håb om en verden hinsides den vestlige.

 

Emeli Bergman

Pressefoto Lærke Posselt

“På Undersiden af Dagen” (2021)

“På Undersiden af Dagen” handler om at være ansat hos en familie. Om grænser og roller, der muterer og smuldrer. Om at tilberede måltider, man ikke selv får lov at smage. Om at passe hjem og børn, der tilhører andre. For at komme på afstand af sin egen familie og sin lillebrors pludselige død, rejser Anna til Paris og tager arbejde som au-pair. Forholdet til hendes arbejdsgivere er på en gang intimt og fuld af afstand. Hun knytter sig til børnene, deres forældre, rummene og sine opgaver – men hele tiden er der noget, der skurrer.

“Salt” (2017)

“Det er Sverige, nord for Stockholm, og derfor er der ret tit sne udenfor, hans mor og far, jeg ved siden af Carl, den scene som vender tilbage hver vinter, har en hædersplads hos mig, sammen med ordene: Hvis vi havde haft en datter, ville hun nok have set ud som dig. og jeg bliver nødt til at fange et glimt af os i et af de mørke vinduer.” “Salt” består af ni noveller som kredser om klasseskel, seksualitet, familie og sorg. De skildrer flere former for tab: af den elskede, af uskyld, af drømme og af selvbilleder.

 

Andreas Eckhardt-Læssøe

Pressefoto Jarl Therkelsen Kaldan.

“Det skal nok gå” (2018)

En bog om tilbedelse og distribueret intelligens, om indsamling og organisering og om at være flere. Om natur og sorg og tro.

I bogens første del undersøges intelligensens grænser i en oversættelse af dokumentarfilmen The Secret Life of Plants til poesi. Hvis planter har intelligens og følelser, hvordan kommer man så i kontakt med dem? Elektriciteten er en form for livskraft der strømmer i dem, og når de påvirkes, stiger den, det kan man måle, eller det kan man med andre ord oversætte til signaler som er forståelige for mennesket. Skriften er i denne forstand oversættende, som et filter eller en klipper.

Der opstår omkvæd ud af mulige øvelser i bogens anden del. Det er en rituel skrift, men den aflyser ritualets kausalitet, hvilket gør ritualet til en åbning mod omverdenen og mod et hinanden, et kollektiv der vokser frem.

I den sidste del udvider stemmen sig og taler fra mange positioner, med mange temperamenter, indefra og rundt om et omformeligt fællesskab, men først efter at være defineret i et jeg, der oplever et tab, en sorg, og tænker over denne sorg som et hul, en åbning. De nye fællesskaber prøver at skabe forbindelser mellem kroppe, omgivelser, følelser og landskaber.

 

METTE MOESTRUP

Pressefoto Ivan Boll.

“SAPFO” (2021)

Hvad er det ved Sapfo, som altid fortryller? Sapfo, som levede omkring 630 f.v.t. og var så stor en digter, at hun bliver kaldt den tiende muse. Sapfo, som sang om kærlighed, ikke krig. Sapfo, som sang om Afrodite, ritualer, erotik. Sapfo fra Lesbos, heraf ordet lesbisk. Gåden Sapfo. Sapfos store værk er kun overleveret i form af brudstykker gennem andres citater og på itureven papyrus fundet på lossepladser og i krokodillemumier. Så meget er gået tabt, så meget er for længst forsvundet. Stoffet er helt bogstaveligt i stumper og stykker. Og alligevel føles Sapfo helt tæt på her og nu.

“Sapfo” er digter Mette Moestrups og klassisk filolog Mette Christiansens gendigtning fra æolisk af Sapfos uafrystelige kærlighedspoesi. Fragmenterne bliver her til lyslevende poesi på dansk og gør det muligt at læse Sapfo som en samtidsdigter.

 

Nikolaj Zeuthen

Pressefoto Asbjørn Sand.

“Sommerferiedigte” (2021)

Nikolaj Zeuthen skriver i “Sommerferiedigte” om en familieferie. Vi følger digteren selv, der i en lejet bil med kone og tre børn krydser Danmark og vender hjem igen.

Vi begynder i hovedstaden med strandture og familiebesøg. Så går turen til Vesterhavet, og på hjemvejen er det med stop i Aarhus og Fåborg. Bogen samler sig til et flygtigt danmarksbillede med sol, skyer, regn, bølger og kålorme – men også til et familieportræt med en vranten teenagedatter, brødre der slås, forlystelsesparker og andre ganske almindelige op- og nedture.

“Sommerferiedigte” er umiddelbare og nøgterne registreringer af natur, dagligdag og menneskers små udvekslinger. Stilistisk lægger bogen sig i forlængelse af Viceværtsdigte, der udkom i 2019 og blev nomineret til Blixenprisen i kategorien ‘Årets skønlitterære udgivelse’.

 

Sebastian Nathan

Pressefoto Coco Ardal.

“Honey moon” (2021)

Honey Moon er en debutdigtsamling af Sebastian Nathan. Digtsamlingen kredser om et break-up, en ung forelskelse og en særlig sorg, som hele tiden bærer kærligheden og skønheden i sig. Midt i det sorgfulde er digtene fyldt med en ømhed og et nærvær – det er helt igennem inspireret og båret af en inderlig tro på, at sproget vil én det godt. Ordene lever. De er her sammen med én, ligesom verden i øvrigt: højhusene, himlen, gæssene, der skræpper i solnedgangen, drengene, der kører ræs rundt om hospitalet. Digtene, skriften i Honey Moon etablerer en verden, et nærværende rum, som ikke blot har plads til, men ligefrem bygger på følsomhed, sårbarhed, ømhed. Hengivenhed, skønhed og sorg. Det er en forelsket skrift, på samme tid krystalklar og svimlende. Og som viser os, at en anden måde at være i verden på er mulig. Følsomhed som politisk kraft.

 

TILBAGE TIL KANALEN