KANALEN Henriette Bretton-Meyer

My own boss

HENRIETTE BRETTON-MEYER

Blogindlæg posted 21.05.2021

Henriette Bretton-Meyer er kurator på Charlottenborg, der aktuelt huser en soloudstilling af den franske kunstner Laure Prouvost. Udstillingen “Our elastic arm hold in tight through the claouds” indtager kunsthallens nordfløj som en labyrintisk installation og totaloplevelse. Man kan opleve både hviskende, erotiske stemmer flettet sammen med skrøbelige glasskulpturer, en flamsk gobelin, hindbærspisende fisk og blomster, der udfolder deres kronblade. Centralt i udstillingen blandt fundne genstande, skulpturer og skilte er et nyt filmværk af Prouvost, der tager publikum med på en rejse op over skyerne til et universelt drømmerum, hvor horisonterne udvides og hvor vi kan undslippe den fysiske verdens realiteter, overvinde afstande, række ud og omfavne hinanden igen…

Kunsthal Charlottenborg har haft Henriette i kuratorstolen siden 2013. Hendes rejse hertil kan du læse mere om på My Own Boss’ blog – med tekst af Masha Koppel, film af Oliver Midtgaard Svensson og foto af Joachim Michelsen Kvaleng.

 

Du kan opleve “Our elastic arm hold in tight through the claouds” til og med 8. august. Læs mere om udstillingen hos Charlottenborg her.

Af Ina Marie Ernø Jacobsen
PR, Events & Projektleder

Ina Marie Ernø Jacobsen KANALEN Johan Borups Højskole

TILBAGE TIL KANALEN