fbpx

Höst-festival

#metoo i dagbogsnotater

Blogindlæg posted 14.05.2021

Hør eller genhør Elisabeth Skou Pedersens interview med forfatter og journalist Åsa Linderborg live på HÖST Festival 2020 om Linderborgs daværende aktuelle bog Året med 13 måneder.

Linderborg fortæller om sin personlige og professionelle oplevelse af og med #metoo-debatten i Sverige og retter i den forbindelse kritik mod de svenske mediers dækning, som hun mener overskred både presseetiske og retssikkerhedsmæssige grænser – noget, hun selv bidrog til som daværende kulturchef på avisen Aftonbladet.

KANALEN | Podcast · KANALEN Podcast – Åsa Linderborg og Elisabeth Skou Pedersen om Året med 13 måneder

Åsa Linderborg er for tiden aktuel med den danske oversættelse af selvbiografien Mig Ejer Ingen, der ligesom Året med 13 måneder er udgivet på forlaget Gutkind.

HÖST er en nordisk litteraturfestival, der finder sted hvert år i oktober på Johan Borups Højskole midt i København.