PORTRÆT

Johan Borup blev fundet i en papkasse hos en marskandiser

Blogindlæg posted 30.04.2021

Jeg tager ud til fotografen Marc Fluri, til hans atelier på Vesterbro, en kold februar dag, fordi jeg ved, at han har et billede af Johan Borup. Og nu er det sådan, at jeg arbejder på Johan Borups Højskole som leder af Dokumetarlinjen, så mødet må ske. Jeg skal lige sige, at jeg også er optaget af arkivet. Måske rettere drømmen om arkivet. Her, hvor det oprindelige notat kan findes. Jeg er egentlig ikke optaget af at være i arkivet med dets omstændelighed og orden, det er mere fantasien om det. Marc Fluri har fortalt, at han har en kasse med glasnegativer fra Johan Borups familie i sin store samling af glasnegativer fra 1870-1930. Så jeg tager derud.

Marc viser mig et hidtil ukendt portrætfotografi af Johan Borup, der er dukket op i en samling af gamle glasnegativer:

Marc Fluris billedkunstneriske projekt Eyeeye er at opstøve og genoplive gamle fotografiske negativer fra perioden 1870-1930. Historien om Johan Borups portræt startede, da en marskandiser fortalte Marc, at han havde en kasse, der bl.a. indeholdte en masse gamle glasnegativer. Det tog Marc et år at få fat på den kasse. Der skulle snakkes en masse for, at handlen kunne indgås. Kassen viste sig at indeholde flere forskellige fotosamlinger. Den ene af samlingerne havde tilsyneladende tilhørt en Frk. True. Dette var en samling af familiebilleder med en gammel præst som den centrale figur. Marc havde ingen anelse om, hvem der var på billederne, så han lagde billederne ud på Facebook for at søge hjælp til at opklare, hvor negativerne stammede fra, og hvem der var på billederne. Et billede af pænt klædte mennesker foran en hvidkalket kirkelig væg satte gang i opklaringen:

En Facebookgruppe af kirkebygningskyndige kunne ud fra billedet se, at murværket er fra Skamstrup Kirke, og det gav et gennembrud i efterforskningen. Marc vidste stadig ikke, hvornår billedet var taget, og hvad relationen var til kirken. Men han antog, at det måtte handle om præstens familie. Samlingen indeholdte en række familiebilleder fra præstegården samt et enkeltstående portræt af en aldrende præst:

Marc fandt dernæst ud af, at præsten fra den periode kunne være Julius Borup. Ved nærmere studie af negativerne så Marc nu også, at der ikke stod frk. True, men formodentlig frk. Trier. Julius Borups kone hed Marie Trier:

Ud over portrættet af Julius var der ét andet enkeltstående portræt i samlingen af en yngre tilbagelænet mand:

Marc zoomede ind i de højopløselige billeder for at finde detaljer, der kunne fortælle ham mere om den familie, han havde i hænderne. I et billede fra præstens arbejdsværelse opdagede han, at portrættet af den yngre mand var stillet op i baggrunden:

Marc så, at den yngre mand gik igen på flere af de opstillede familiebilleder. Nu kunne han efterhånden slutte, at det måtte være Borup-familien, og at den yngre mand – ja han måtte være Johan Borup, sønnen til den gamle præst. Det tog Marc et år at komme frem til, at den yngre mand er Johan Borup.

Fotografen af Johan Borup-portrættet er ukendt. Der gættes på, at der kan have været en fotograf i familien. Der er bemærkelsesværdige loose moments, som Marc kalder det, i denne samling af Borup-familiebilleder. Motiver med børn i leg og opstillinger, hvor de medvirkende har et andet fokus end kameraet. Marc mener, at det er forholdsvist sjældent for den tid og tænker, at det vidner om en vis ånd i familien. Det er ud over det normale, at nogen har givet tid og plads til at værdsætte og registrere disse dokumentariske øjeblikke.

Se Torbens videodokumentation af sit besøg hos Marc Fluri her:

Hvis du vil se mere til fotosamlingen, kan du klikke her.

 

Af Torben Simonsen

Linjeleder på Dokumentarlinjen 

Torben Simonsen Johan Borups Højskole dokumentarfilm