Ida Marie HEde og Elisabeth Skou Pedersen. Johan Borups Højskole. Foto: Malte Ivarsson.

HVEM VI ER

… I det nye år vil jeg øve mig i at opfinde nye ritualer

Blogindlæg posted 20.01.2021

Ida Marie Hede underviser på vores forfatterlinje. Privat bor hun på Vesterbrogade med sin kæreste Steve og halvdelen af tiden med sine to børn, Aggi og Edgar.

Læs hvordan Ida fuldender sætningerne nedenfor og lær hende lidt at kende:

Når jeg ikke arbejder på Johan Borups Højskole… planlægger jeg mit eget arbejdsliv. Jeg skriver på mine egne tekster, der måske en dag vil blive til bøger. Jeg skriver også kulturjournalistisk og anmelder kunst, arbejder som manuskriptvejleder og underviser forskellige steder. Og så laver jeg tit flere samarbejder på tværs af kunstarterne. Lige nu er jeg ved at skrive manuskriptet til et teaterstykke om kapitalisme og Britney Spears.

På det sidste har jeg været meget optaget af… at læse om gamle og nye feminismer, om begær, krops- og kønsidentitet, fordi vi lever i en tid, hvor netop de emner diskuteres fra alle vinkler. At tænke over hvad jeg gerne vil skrive selv. Og at overveje om jeg kunne blive vinterbader efter ét hop i havnen nytårsdag.

Det sidste, jeg har lært, er… at man godt kan komme igennem en hel nytårsaften uden hverken at se Dronningens Nytårstale, Rådhusklokkerne, Pigekoret eller 90s-års-fødselsdagen! Jeg fejrede nytår med min amerikanske kæreste og vores britiske venner, og jeg øver mig i at give slip på nogle af de ritualer, som kan være selvfølgelige for en dansker, og sidder ret dybt i én, men som for andre ikke rigtig giver mening, og kan virke fremmedgørende for andre. I det nye år vil jeg øve mig i at opfinde nye ritualer eller blande det gamle og det nye i de sociale sammenhænge, jeg indgår i. Åh, og så har jeg også lært at bage (ret grimme) peberkager og syet noget på en symaskine. .

I min taske kan man altid finde… brugte mundbind, tyggegummi, kvitteringer, nøgler jeg ikke kan huske hvad låser op, nøgler jeg godt ved hvad låser op, nødder der er faldet ud af poser, slikkepinde til mine børn, læbestift, læbepomade, håndcreme, håndsprit, lightere, hovedpinepiller, ukendt emballage, papirsnipper med børnetegninger, muligvis kastanjer (afhængigt af årstiden).

Det sidste, jeg læste var… den polske forfatter Olga Tokarczuks ”Kør din plov over de dødes knogler”. En slags litterær krimi, hvor fortælleren er en isoleret kvinde med en fantastisk fantasi.

Det mest overraskende, jeg har oplevet på Johan Borups Højskole, er… hver enkelt forfatterelevs helt særlige stil og sprog. Det er en skøn overraskelse hver eneste gang – at opleve, at man også kan skrive SÅDAN her.

En længselsfuld forårsdag, når alt er stille… og jeg savner de mennesker, jeg holder af, vil jeg helst synge Chrysilis (nr. 447) fra Højskolesangbogen, som er den smukkeste kærlighedssang.

Da jeg var i start-20’erne… var jeg både forvirret og legesyg og kastede mig ud i den ene skøre ting efter den anden, men samtidig meget pligtopfyldende og nervøs for fremtiden. Jeg startede fx på universitetet, fordi min familie forventede det.

Jeg ville ønske, at jeg dengang… havde turdet tage lidt flere chancer, stolet mere på værdien i min egen, særegne, kreative energi, og ikke været nervøs for, om jeg nu engang ville få job/børn/blive lige så god som de andre. Jeg kunne ikke i min vildeste fantasi have forestillet mig, hvor jeg er nu – og jeg aner ikke, hvor jeg er om 10 år, men jeg er meget glad for, at livet netop er sådan.

Når jeg har fri, synes jeg, det bedste er at… løbe en tur, gå i parken med venner, snakke, drikke kaffe, se film og feste med dem, jeg holder af.

Jeg glæder mig til… den helt særlige energi, når man er en stor flok, der mødes efter lang tids adskillelse. At møde nye mennesker.

Læs mere om Ida her – og læs mere om alle dem, der udgør Johan Borups Højskole her.

Kør din plov over de dødes knogler
Ida Marie Hede