Hudsult
Foto: Linn Bengtsson

Hudsult

At længes efter fysisk kontakt i en karantænetid

Blogindlæg posted 24.03.2020

Den verdensomspændende epidemi Covid-19 har sat os alle i samme situation; vi sidder i karantæne og må ikke komme tæt på hinanden. Det skal vi naturligvis overholde. Men hvad gør det ved et menneske, når det ikke får fysiske vitaminer i form af kram, kys og berøring? Hvad gør det ved os, når vi længes efter fysisk kontakt – når vi oplever den såkaldte hudsult?

Hudsult er en tilstand, hvor en person mangler fysisk berøring af huden. Fysisk berøring får hjernen til at udskille stoffet oxytocin, der dæmper stress, angst, smerte og gavner vores sociale adfærd og tillid, samt skaber ro.

Eleverne på Arkitektur & Kunst afholdte i går fernisering for udgivelsen af deres version af Hudsult. Med afsæt i magasinuniverset Papercut Issues – der arbejder med at nedbryde sociale tabuer mellem videnskab og kunst – og deres seneste udgivelse af samme navn, har eleverne på højskolen kommet med et bud på deres personlige indslag til netop Papercut Issues’ udgivelse Hudsult. Emnet er blevet fortolket på flere måder gennem tekst, illustrationer og fotos.

Du kan opleve alle otte indlæg af Johan Borups Højskoles edition af Hudsult lige her.

DEN DIGITALE HØJSKOLE

Vi vil gerne invitere offentligheden indenfor til  nogle af alle de ting, der foregår i vores digitale højskolefællesskab. På den digitale højskole mødes vi hver morgen kl. 9.00 til morgensang og morgensamling, efterfulgt af undervisning på linjefagene. Vi får også daglige bevægelsestip fra Julie Sass, der har taget Urban Movement indenfor i karantænen. Og så har vi glæde af vores køkken-team Charlotte Grønlykke og Molly Carlsens TV-køkken, der viser opskrifter til lækre billige retter, bagetips og anekdoter. Vi har daglige ’Gør-det-selv-med-Jakob-Pedel’ tips til hvordan man kan fixe og optimere sit hjem, nu når tiden er til det. Vi skal også på CPH:DOX festival, på hjemmebesøg hos elever i karantæne, til Corona-koncerter, til Zoom-fest og ferniseringer. Følg med her på hjemmesiden, på vores facebookside og instagram.

Den digitale højskole – blogopslag, morgensang, opskrifter mm.

Hudsult
Illustration: Oda Selvik
Hudsult
Foto: Anna Kathrine Bornak