PITSTOP
TAG EN PAUSE FRA STUDIERNE

Har du brug for en pause fra studiet eller kom du ikke ind på dit drømmestudie? Som studerende på en videregående uddannelse, har du mulighed for at tage på højskole med rabat. Med pitstop-ordningen kan du tage et kvalificeret pusterum fra studiet.
Selvom du er godt i gang med din videregående uddannelse, kan du stadig få brug for at bremse op og tænke dig om. Årsagerne kan være vidt forskellige, måske…
• er du blevet studietræt?
• trænger du til ny inspiration eller til at bruge tid på en interesse?
• kom du ikke ind på dit drømmestudie?
• trives du ikke i studiemiljøet?
• er du kommet i tvivl om dit studievalg og har brug for at afprøve andre sider af dig selv?
• er eksamens- og læsepresset p.t. blevet lidt for stort?
Du er ikke den eneste. Der er rigtig mange studerende, der undervejs i studiet får brug for et kvalificeret pusterum.
Med pitstop-ordningen får du rabat på din ugepris, alt du skal gøre er at sende os dit studiekort, og skrive ‘pitstop’ i ‘bemærkninger’ når du tilmelder dig.
Læs om livet på højskolen og vores syv kunstneriske linjer her
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at ringe eller skrive til os på borups@borups.dk / +45 3312 3445
DATOER & TILMELDING – EFTERår ’22
SEMESTERSTART: 3. AUG. 2022
½ år slutter: 20. december 2022
Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi dig en bekræftelse på e-mail, hvis du er optaget, med oplysninger om tilmeldingsgebyret på DKK 1.000 (For udenlandske elever DKK 1.500 ifm. ekstra administration). Når du har betalt tilmeldingsgebyret, modtager du et indbetalingskort med en oversigt over dine samlede betalinger og forfaldsdatoer.

PRIS
Det koster DKK 1.400 om ugen at gå på højskolen. Dette inkluderer undervisning og tre daglige måltider. Hertil kommer DKK 7.500,- pr. semester som inkluderer materialer, studierejse, fællesture, entréer og besøg, og din egen højskolesangbog. Efterårssemesteret varer 20 uger. Med pitstop-rabat for du 4000,- i rabat.
