fbpx

ÅBEN FOR TILMELDING

nye rejsende

Nyhed posted 09.11.2020

Vil du udvikle og forstærke din indre rejsende? Vil du lære at rejse med respekt for kultur og klima? Vil du lære at planlægge, iscenesætte og dokumentere rejsen og udtrykke dig kunstnerisk om rejsens indhold? Så kig med her:

Du kan nu tilmelde dig linjen ‘Nye Rejsende’ som starter i efteråret 2021. Som inspiration til at udvikle og forstærke din indre rejsende møder du i undervisningen forskellige rejsende, herunder pilgrimmen, billedkunstneren og antropologen. Derudover skal du alene, i par og som hold på en række spændende rejseøvelser og derudover på to større rejser af 1-2 ugers varighed. Som elev på Nye Rejsende udforsker du de eventyr og muligheder, der ligger i den lokale rejse og du får redskaber til at planlægge en større rejse på en bæredygtig måde.

Du lærer at indsamle materiale på dine rejser – tage noter, billeder, tegne, optage lyd og video – og du kommer til at arbejde med det indsamlede materiale til at lave reportager, portrætter, fortællinger, foto, skitser, drama og deciderede kunstværker.

Du kommer til at arbejde med at møde det nye, det fremmede, det andet på en respektfuld, nysgerrig, improviserende og forstående måde.

Du vil få undervisning af passionerede, berejste, kreative og kunstneriske undervisere. Peter Laugesen er linjeleder og har siden 2013 rejst Europa tyndt med projektet, Vores Europa. Gæsteunderviserne på Nye Rejsende består både af erfarne rejsende og berejste kunstnere.

Læs mere her