fbpx

praktikant til sociale medier

Brænder du for formidling på sociale medier og drømmer du om en praktikplads indenfor den kreative, kunstneriske branche?

Er du idérig? Elsker du at fortælle historier gennem video, tekst og billeder? Kunne du tænke dig at være med til at udvikle et kreativt, kunstnerisk mødesteds tilstedeværelse på de sociale medier?
Så er du måske Johan Borups Højskoles nye SoMe praktikant.

Johan Borups Højskole er en kreativ højskole ved Frederiksholms Kanal i København. Men den er mere end det; med sin beliggenhed midt i byen, i et smukt palæ, lige foran Christiansborg, er den et åbent miljø for kunst, kultur, koncerter, debat og aktivisme!

Du kommer til at formidle historier om kommende udstillinger, spændende mennesker, der har deres gang på skolen, koncerter, festivaler, elevernes værker (eksempelvis film, podcasts, tekster), og det daglige liv på højskolen.

Hvilke kompetencer søger vi?
– Du har viden og indsigt i, hvordan sociale medier fungerer
– Du forstår dig på formidling på web og sociale medier og har lyst til mere praktisk erfaring
– Du har kendskab til målgruppens tilstedeværelse og ageren på SoMe
– Du har sans for det visuelle, er kreativ, legende og skriver fængende
– Du brænder for kunst og kultur
– Du er ikke bange for at tage initiativ og kaste dig ud i nye indholdsformater
på egen hånd under vejledning og med sparring fra redaktøren og det øvrige PR- team.
– Du er igang med en relevant uddannelse

Hvilke arbejdsopgaver får du som praktikant?
– Løbende udvikling af højskolens SoMe-platforme
– Løbende opdatering af højskolens SoMe-platforme
– Deltagelse i ugentlige redaktionsmøder med kommunikationsteamet og øvrigt personale
– Deltagelse i og dækning af relevante begivenheder på skolen
– Fotografering – gerne med smartphone

Under praktikforløbet får du professionel sparring, så du sikrer at udvikle dine færdigheder.

Løn, arbejdstid og sted
Praktikken er ulønnet. Arbejdstiden vil normalt være ca. 30 timer/uge afhængigt af dit studieforløb og studieordning. Praktikopholdet er meritgivende. Praktikperioden er ideelt set 6 måneder, og min. tre måneder. Start januar/august eller snarest derefter, afhængigt af din praktikperiode. Praktikken finder sted på Johan Borups Højskole i København. Der er verdensklasse morgenmad, frokost og aftensmad mandag-fredag.

Ansøgning
En tekst om dig selv samt dit CV med din uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund. Et portfolio eller eksempler på noget, du tidligere har lavet relateret til praktikopslagets efterspurgte kompetencer, og gerne et par linjer om, hvordan du oplever Johan Borups’ tilstedeværelse på sociale medier. Lyder det som noget for dig? Så skynd dig at sende en ansøgning til os på: sara@borups.dk. Vi indkalder til samtaler løbende.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold at søge praktikpladsen.