fbpx

Sekretariats-assistent

Johan Borups Højskole søger selvstændigt og imødekommende menneske til hus og administration (deltid – 1 år, med mulig forlængelse)

Vi har fuldt hus, og mange projekter, idéer og events og vi har derfor brug for ekstra hænder til at løse administrative opgaver og til at hjælpe med at sørge for et pænt og hyggeligt hus, tre dage om ugen.

Johan Borups Højskole er en kunstnerisk nordisk byhøjskole, der med sin beliggenhed midt i byen, lige overfor Christiansborg også er en højskole i udvidet forstand: et åbent miljø for kunst, kultur, debat og aktivisme. Dette afspejler sig i skolens hverdag, der har mange facetter – højskole, kulturhus og forskelligartede projekter.

 

VI ØNSKER OS:

En åben, dynamisk, pålidelig person, der har lyst til at være med til at løse sekretariatets mangeartede opgaver. En der:

  • Har lyst til at være den første person man møder på telefon og e-mail
  • Supporterer elever og undervisere, herunder kasse og kvitteringer, hjælp til printer mv., samt PA opgaver for forstanderen
  • Trives med administrative opgaver
  • Er selvkørende og går i gang med opgaverne – både faste og ad hoc, også når det ikke er velkendt territorium
  • Kan tilegne sig nye arbejdsområder nysgerrigt og selvstændigt
  • Med kyndig hånd kan orkestrere elevernes rengøring af huset – hver mandag kl. 13
  • I det hele taget har lyst til at have et kærligt blik på huset – rydde op og hygge op
  • Kan fokusere i et livligt arbejdsmiljø
  • Har lyst til at være en del af højskolens liv og sekretariat

Kendskab til højskolebevægelsen er en fordel, men ikke et krav. Du kan læse meget mere om vores højskole her på hjemmesiden, samt på facebook og instagram.

 

VI TILBYDER:

  •  En dejlig arbejdsplads med god stemning i et levende og kunstnerisk højskolemiljø
  • Morgenmad og lækker frokost lavet af højskolens dygtige kokke
  • Spændende arrangementer og vandudsigt

 

ARBEJDSTID, STED OG LØN:

Din arbejdstid er 3 dage om ugen, mandag, torsdag og fredag kl. 8.30-16.00 på Johan Borups Højskole i København K. Løn afregnes på timebasis.

 

KONTAKT & ANSØGNING:

Hvis du kan se dig selv som vores nye sekretariatsassistent, vil vi meget gerne høre fra dig. Motiveret ansøgning med CV og referencer sendes til sekretær Camilla Hyldal Burrow. borups@borups.dk. Eventuelle spørgsmål rettes til samme e-mail. Ansøgninger læses løbende indtil den rette person er fundet, så skynd dig at sende os din ansøgning. Stillingen ønskes besat fra 1. februar 2021.

Vi ønsker et mangfoldigt personale, og opfordrer alle interesserede at søge stillingen.