fbpx

Litteraturaften

TAHA HUSSEINs ‘Dagene’ v. Jakob Skovgaard-Petersen, Elisabeth Moestrup & Bjørn Bredal

TIRSDAG DEN 10. MAJ KL. 19.30-21.00
”Jeg kender ikke noget, der som litteratur kan anspore mennesker og især unge mennesker til at søge frihed”
– Taha Hussein

Øst og Vest mødes i den berømte, egyptiske Oplysningsforfatter Taha Husseins liv og også i hans værk og virke. Nu foreligger hans erindringer ‘Dagene’ på dansk, et storværk skrevet i perioden 1926-1967. Her beretter han om barndommens koranskole, studieårene i først Kairo siden Paris og mødet med den franske kvinde, der blev hans livs kærlighed og øjne – Taha Hussein blev blind som lille.

Som intellektuel, forfatter og undervisningsminister fik Taha Hussein (1889-1973) kolossal betydning i Egypten, og ‘Dagene’ er pensum for egyptiske skoleelever den dag i dag.

I samarbejde med det Det Dansk-Egyptiske Dialog-Initiativ (DEDI) inviterer Johan Borups Højskole til en aften i selskab med professor Jakob Skovgaard-Petersen, der har skrevet efterordet, oversætter Elisabeth Moestrup og forstander Bjørn Bredal, der har skrevet bogens forord.

‘Dagene’ er udgivet af forlaget Dalgaard & Jensen og kan købes for 299,95 kr. Bogen er også udgivet som lydbog af NOTA. Oversættelsen er støttet af DEDI.

PROGRAM
19.00 Dørene åbner / te, kaffe, vin
19.30 Velkommen v. Pernille Bramming | daglig leder af DEDI
19.35 Mød Taha Hussein – klip fra de egyptiske mediearkiver
19.40 ”At læse Dagene” v. forstander Bjørn Bredal
19.50 ”Taha Hussein som intellektuel og politiker” v. professor Jakob Skovgaard-Petersen
20.05 ”Alle disse sproglige finurligheder” v. oversætter Elisabeth Moestrup
Der er åbent for spørgsmål i løbet af aftenen, og tid til snak efterfølgende
21.00 Tak for i aften

Entré er gratis. Tilmelding sker per mail til borups@borups.dk senest 1. maj.

Find også begivenheden på Facebook.