fbpx
GLAT afgangsforestilling teater og scenekunst forår 2020

Afgangsforestilling

GLAT (livestream)

Ons. 17. juni

Går du også rundt og føler dig tynget af, at forholde dig til klimakamp, ulighed, overflødig kapitalisme og krig?

Bare rolig – hjælpen er nær! Du er nemlig inviteret indenfor i et fuldkommen sorgløst og kronisk ironisk smørhul.
Et smørhul placeret lige midt imellem murens fald i 1989 og tårnenes fald i 2001.

I en spejlglat, iscenesat og MTV-lignende virkelighed, hvor projektørernes lys skinner om kap med stjernernes lip-gloss, boltrer vi os i jubeloptimisme og massere af penge – og vi er ikke bange for at bruge dem.

Du kan trygt læne dig tilbage i plyspuderne og med sindsro lukke verdens kvaler, diagnoser og travlhed ude.

Ses vi? Det tror jeg nok, at vi gør.

Forestillingen skal ses via livestream, som du finder på vores Facebookevent.

Medvirkende:
Adam Manthey Steen Hølmebakk
Alma Kirsti Skolmen Kaafjeld
Helen Anker
Iben Titiyo Lewis Thorsen
Indiana Haraldsdatter Minde
Rebecca Bull
Signe Alsgård Pachaï
Simon Wøldike Boysen

Iscenesat af:
Mie Larsen
Emil Tafdrup
Piet Gitz-johansen