fbpx

EVENTMAGER

Valgfag

Bauhaus CAFx eventmager johan borups højskole

Lær at lave events

Eventmager er et redskabsfag. Her handler det om at komme fra idé til handling. Vi stabler selv events og en festival på benene, vi får besøg  af kulturelle iværksættere, og så får vi et unikt indblik i maskineriet hos andre kendte festivaler.

På valgfaget lærer du om alle trinene i eventplanlægning – idéudvikling,  partnerskaber, organisering, fundraising, PR, storytelling, formidling, produktion, hands on afvikling og post-produktion. Du får altså med dig en bred pallette af værktøjer, som du kan bruge til at skabe, uanset hvad du går og drømmer om at sætte i verden.

"Lær om alle trinene i eventplanlægning - idéudvikling,  partnerskaber, organisering, fundraising, PR, storytelling, formidling, produktion, hands on afvikling og post-produktion."

OM HÖST

Som elev på eventmager er du med til at udvikle og afvikle festivalen HÖST og får dermed helt konkret erfaring med festivalproduktion i større skala.

HÖST Nordisk Litteraturfestival er årets største åbne begivenhed på Johan Borups Højskole. Hvert år kommer flere hundrede besøgende forbi til talks, oplæsninger, livepodcast, koncerter og brandtaler med en række af de fremmeste nordiske forfattere, kritikere, podcastere og  musikere.

Du kan læse mere om festivalen her.

bauhaus produktion eventmager johan borups højskole
höst nordisk litteraturfestival johan borups højskole