fbpx

DET LEVENDE BORD

Sommerhøjskole 2021

Det Levende Bord Sommerhøjskole Johan Borups

bæredygtighed og gastronomi

‘Det Levende Bord – bæredygtighed og gastronomi’, er et af linjefagene på sommerhøjskolen ‘Byen Lever’ – igen i år kan du opleve eller genopleve højskolelivet midt i København fra 28. juni til 4. Juli 2021. Byen Lever er en uge med fordybelse og fællesskab, der på mange måder minder om et almindeligt højskoleår komprimeret ned til én intens uge. På Byen Lever er der fem linjefag at vælge i mellem, de fylder mest i skemaet, men der er også fælles aktiviteter, koncerter, workshops, sol på tagterrassen, dyp i kanalen og ture ud i København osv. Du skal have en cykel for at kunne deltage på sommerhøjskolen.

Det Levende Bord Sommerhøjskole Johan Borups

linjefaget: det levende bord

Bæredygtighed er i disse år på alles læber, men hvad vil det sige? Vi skal på jagt i byen efter svaret på netop det. Landbruget har stor indflydelse på hvordan vi forvalter jordens ressourcer, men det er os i byen der sætter dagsordenen, i form af hvad vi efterspørger og køber i butikkerne. Vi skal sammen finde svar på hvordan vi kan gøre os gældende i den stormende udvikling vi står midt i. Det Levende Bord er ikke et madlavningskursus, men I løbet af ugen skal vi helt klart tættere på råvarerne og vi skal sanke og fermentere. Vi bliver klogere på den holistiske og cirkulære tankegang og vil kigge nærmere på den gastronomiske verden, som er så mangfoldig og unik for vores by. Vi skal besøge og tale med nogle af de pionerer, inden for bæredygtighed, som er i branchen. Vi skal blandt andet smage og tale om naturvin, økologi, mikroliv i jorden, regenerativt landbrug og meget mere.

Underviser, Kok og højskolelærer, Tina Rolle

"Vi skal blandt andet smage og tale om naturvin, økologi, mikroliv i jorden, regenerativt landbrug og meget mere"
Det Levende Bord Sommerhøjskole Johan Borups
Tina Rolle Byen Lever Det Levende Bord
Tina Rolle, kok og underviser på Det Levende Bord

praktisk info

Som udgangspunkt sover deltagerne hjemme, ligesom man gør når man går på et almindeligt højskoleår. Men der vil i denne uge være en unik mulighed for at tilkøbe overnatning i fælles sovesal på højskolen, dette foregår efter først-til-mølle-princippet, kontakt kursuslederne eller kontoret og hør nærmere. Hvis du ikke har et sted at bo i Købehavn og gerne vil have eget værelse kan du overnatte billigt på Danhostel Copenhagen City, som ligger 200 m. fra højskolen, du finder info om Danhostel her.

Skolen er åben fra tidlig morgen til sen aften, og vores kvalitetskøkken serverer alle måltiderne, spændende og sund mad fra hele verden.

Når du har tilmeldt dig her på siden, sender vi dig en bekræftelse på at du er optaget på kurset. Herefter modtager du en FI-kode,  som du betaler gennem din netbank.

Ved framelding senest en måned før kursusstart returneres kursusgebyret fratrukket 500 kr. i administrationsgebyr. Det samlede kursusgebyr returneres med 50% ved framelding mindst 14 dage før kursusstart. Ved framelding mindre end 14 dage før kursusstart eller udeblivelse fra kurset returneres kursusgebyret ikke.

Det er muligt via Europæiske Rejseforsikring at tegne en afbestillingsforsikring.

Du skal være fyldt 18 år for at kunne deltage i kurserne.

OBS! Det er vores klare forventning, at sommerhøjskolen gennemføres. Skulle det alligevel vise sig, at vi må aflyse, betaler vi naturligvis hele kursusprisen tilbage.

TILMELDING OG PRIS

Prisen for ugen er 3.800,- og 1.800,- for tidligere Johan Borups elever på lange hold. Er du studerende kan du få 500,- i rabat.  Vil du vide mere, så kontakt kursuslederne Katrine Muff og Julie Sass på mail borups@borups.dk eller ring til kontoret på 33123445.

Tilmelding

Det Levende Bord Sommerhøjskole Johan Borups
Det Levende Bord - Valgfag
Det Levende Bord Sommerhøjskole Johan Borups