fbpx

Ler, keramik & billedkunst

Valgfag

keramik johan borups højskole albert grøndahl
Foto: Malthe Folke Ivarsson

Faget undersøger aktivt motiv, subjektivitet og historiefortælling.

Med en sansende nysgerrighed vil vi i dette semester arbejde med ler og keramik.

Og lade dette forunderlige materiale danne ramme om et visuelt feltstudie, et studie båret af et ydre og et indre blik overfor os selv og den aktive kunstneriske udveksling med vores omgivelser.

Kunstneriske greb og værktøjer vil blive introduceret i klassen og vækkes til live i praksis på ekskursioner og ved besøg hos andre kunstnere.

På disse ture indsamler vi materiale med fotografi, tegning og tekst  som vil danne parløb og kontekst med det keramiske arbejde på skolen. 

Klassens fælles undersøgelse vil ved fagets afslutning kunne danne grundlag for en udstilling.

"Kunstneriske greb og værktøjer vil blive introduceret i klassen og vækkes til live i praksis på ekskursioner og ved besøg hos andre kunstnere"