Hvem er vi?
Personale, ledelse og bestyrelse
OS PÅ JOHAN BORUPS
På Johan Borups Højskole tror vi på, at overskud kommer af overskud! Vi er vilde med eleverne, og alle er fælles om at udvikle skolen, uanset hvor i huset vi arbejder. Lærerne har udover deres arbejde på højskolen en aktiv karriere inden for arkitektur, kunst, teater, journalistik, litteratur, design, sport, musik og dokumentarfilm.
Johan Borups Højskole er et pulserende mødested for spændende mennesker. Vores køkken under ledelse af Charlotte Grønlykke er bare verdens bedste! I vores bestyrelse har vi en flok mennesker med professionel indsigt i at drive virksomhed, med lyst til at give en hånd med og først og fremmest: med stor kærlighed til skolen.
Læs om skolens medarbejdere herunder.
underviserne
DICKI LAKHA
LINJELEDER – Arkitektur & Kunst
Dicki Lakha er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København og arbejder i krydsfeltet mellem arkitektur, kunst og det iscenesatte. Dicki har arbejdet med det iscenesatte rum gennem forestillinger som: Apollonian Circles, Solastalgia og udstillingen Infinite Deep af David Lynch. Derudover står hun bag publikationen “En Ledsager i Stedssansning” i samarbejde med Madeleine Käte McGowan og Copenhagen Architecture Festival. Hun undersøger rum og sted gennem et scenografisk blik, hvor taktilitet, stemning og symbolik flettes sammen til et udtryk. Læs mere om Dicki her.
julie lecuelle
arkitektur & kunst & UNDERVISER I VALGFAGET ‘(GEN)LAVNING’
Julie Lecuelle er uddannet ved Kunstakademiets Arkitektskole i København. Hun er medstifter af tegnestuen gruppe-aja, som undersøger, hvordan ressourcebevidsthed og arkitektonisk kvalitet kan forbindes i en æstetisk bearbejdning af genbrug og restmaterialer. Julie arbejder både med bygning og landskab og har blandt andet været med til at lave en række fontæner i Italien. Du kan læse mere om Julies arbejde her.
Torben simonsen
linjeleder – dokumentarfilm
Torben er uddannet flerkamerainstruktør fra Den Danske Filmskoles dokumentarafdeling. Han har siden arbejdet med dokumentarfilm og TV-produktion som både instruktør, fotograf, producer og klipper for blandt andre DR, Zentropa og Det Danske Filminstitut. Torben arbejder også som billedkunstner og med talentudvikling og efteruddannelse af filmfortællere, på Den Danske Filmskole, Screen Talent Europe, C:NTACT / Edison scenen, Filmlab Jordan, Palæstina, Makarska Film Festival med flere. Læs mere om Torben her.
Nicoline Skotte
Dokumentarfilm
Nicoline er uddannet dokumentarinstruktør fra Den Danske Filmskole og har siden arbejdet som tilrettelægger, freelancer og gæstelærer på blandt andet fotoskolen Fatamorgana, Station Next og her på Johan Borups Højskole. Nicoline arbejder i dag som instruktør hos Bullitt Film, der producerer hendes kommende film En Fantastisk Familie.
olivia jo glismann (BARSEL)
dokumentarfilm
Olivia er dokumentarinstruktør og klipper og er uddannet BA i Europæisk Etnologi fra Københavns Universitet. Ved siden af Johan Borups Højskole arbejder hun på sine film og som TV-tilrettelægger, bl.a. for DR. Olivia er optaget af dokumentargenren som et vigtigt demokratisk værktøj, og hun brænder for at skabe stærke fortællinger om mennesker, der skridt for skridt bringer os tættere på hinanden. Desuden er hun tidligere elev på Johan Borups Højskoles Dokumentarfilmlinje.
KRISTINA STOLTZ
linjeleder – forfatter
Kristina Stoltz er forfatter og debuterede i 2000 med digtsamlingen ’Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse’. Siden har hun udgivet en lang række digtsamlinger og romaner og har modtaget flere priser og legat for sit forfatterskab. I 2019 modtog hun Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Hendes seneste udgivelse er romanen ’For evigt’ på forlaget Gutkind i 2022. Hun har studeret litteraturvidenskab og teologi på Københavns Universitet, er moderne danser fra Skolen for Moderne dans i København og Danshögskolan i Stockholm.
Marie Strøyer
Forfatter
Marie Strøyer er uddannet fra Forfatterskolen i København i 2023 og assisterer i dag undervisningen på højskolens forfatterlinje. Hendes tekster er bl.a. blevet opført på Teater Republique og Huset. Hun skriver i øjeblikket på sin debutbog.
pelle staack
linjeleder – design & Keramik
Pelle har en MA i Spatial Design fra KADK og arbejder i spændingsfeltet mellem design og scenografi. Han har lavet alt fra projekter med Copenhagen Fashion Week til Thorvaldsens Museum.
MICHAEL MØLLER
linjeleder – Musik
Michael har i løbet af de sidste 15 år etableret sig som en væsentlig stemme på den danske musikscene med både kunstnerisk og kommerciel succes. Med indiekollektivet Moi Caprice og popbandet The Mountains har han løbende haft markante radiohits – heriblandt 5 Ugens Uundgåelig på P3. Han har spillet et utal af koncerter i ind – og udland – bl.a. tre gange på Roskilde Festival. Læs mere om Michael her.
KASPAR KAAE
Musik
Kaspar har læst journalistik på Roskilde Universitet og er uddannet filmkomponist fra Syddansk Musikkonservatorium. Han har skrevet og arrangeret seks udgivelser med det anmelderroste band CODY, hvor han også er forsanger. Han har derudover co-writet med en række danske artister som Fallulah og Jonas Petersen (Hymnes From Nineveh).
greta Schenk
Musik
Greta er uddannet i Sangskrivning fra DJM Aarhus og fra RMC i København i Komposition. Desuden er Greta aktuel med sin solokarriere, hvor hun har udgivet tre anmelderroste album og turneret på festivaler og spillesteder i hele DK, samt Tyskland, Norge og Sverige. Hun arbejder med alt i processen fra sangskrivning til produktion og udgivelse.
Maria Vallentin
Musik
Maria er autodidakt artist manager, tour manager og arbejder med produktion af tours for danske artister til hverdag. Hun har desuden en BA i Nærorientalsk arkæologi med speciale i biologisk antropologi fra KU og SDU, og er somme tider på Indiana Jones eventyr i Mellemøsten og kan altid hive en spændende historie om fortidsmennesket op at hatten. Udover en hverdag i musikbranchen assisterer hun på højskolens musiklinjen og laver selv elektronisk musik og lydkunst med sang som hovedinstrument.
RASMUS TODBJERG LARSEN
underviser på Musik & VALGFAGEne ‘SAMMENSPIL’ og ‘Borups Kor’
Rasmus er musiker og har spillet bas med en lang række bands og kunstnere, bl.a. Burhan G og Choir of Young Believers. Han underviser i valgfaget sammenspil.
PIET GITZ-JOHANSEN
LINJELEDER – TEATER & SCENEKUNST
Skuespiller, iscenesætter og underviser. Piet er uddannet fra NTA -Norwegian Theatre Academy og er medstifter og udøver i kompagniet Talking Timber. I sit arbejde med både forestillinger og undervisning er Piet optaget af det undersøgende – det abstrakte og et udtryk der tilstræber en hybrid mellem det stærkt visuelle og teateret som form – af nærvær, humor og absurditeter – og at sætte en ramme omkring hverdagens poesi.
MIE LARSEN
Teater & Scenekunst
Mie er skuespiller og iscenesætter og har undervist i scenekunst, herunder særligt teater siden 2004. Hendes arbejde tager altid afsæt i en undren – en nysgerrighed over for relationer mellem mennesker, hvad vi mennesker gør ved og med hinanden, og hvordan vi laver benspænd for os selv. Læs mere om Mie her.
Nina Rask
Underviser på Teater & Scenekunst og valgfaget ‘Humor – kommunikation og samfund’
Nina er færdiguddannet fra DRs talenthold i 2021. I dag arbejder hun med satire, skuespil og podcast. Nina er optaget af at skildre tendenser og typer fra sin egen generation med et kritisk blik på køn og normer. Nina har medvirket i en lang række serier, bl.a. ’Sex’, ’Too Sune’ og ‘Orkestret‘, beværtet podcastserierne ’Hvor regnbuen ender’ og ’Funny Guy’, spillet med i filmene “100 Meter i Sekundet” og ”Nattevagten” samt stået bag og optrådt med stykket ”Nina Er Sjov” på Det Kongelige Teater.
THOMAS PERSSON
REJSE & KUNST OG UNDERVISER PÅ VALGFAGEne ‘(GEN)LAVNING’, ‘Tårnture’ og ‘Fællesfag’
Thomas er en kreativ og alsidig underviser med en baggrund som skuespiller, musiker og iværksætter. Med udgangspunkt i sin uddannelse som Kaospilot og fysisk skuespiller samt kærlighed for humor, bevægelse og musikalitet, arbejder han med at skabe et personligt udtryk og selvstændigt virke gennem kunstneriske processer. Thomas har tidligere turneret i ind- og udland som musiker og tourmanager og er medstifter af teatergruppen Beyond Cringe and Based, der i øjeblikket arbejder på uropførelsen ‘Monkeys Reacting to Magic’ på Aveny-T Teater i 2024.
Joakim REFN
UNDERVISER i VALGFAGET ‘HAVETS HÅNDVÆRK’ & PÅ REJSE & KUNST
Joakim er et vandmenneske, og har det bedst på, ved eller i vandet. Han er for nyligt hjemvendt til Danmark efter en verdensomsejling på fire år i sit røde skib Nerthus. Verden er først og fremmest blå, dækket af hav, og derfor arbejder Joakim med det han kalder blå dannelse i alle former. Uden for skolen er han ekspeditionsleder, skippe og underviser i sejlads til højeste niveau. Som barn lærte han at sejle af sin far og har haft båd siden han var dreng. Joakim er uddannet i filosofi og samfundsvidenskab fra Københavns Universitet og Humboldt Universitet i Berlin. Han har i mange år arbejdet med at skabe de bedste muligheder for den frie forskning i Videnskabsministeriet før han blev skipper på fuld tid.
Albert grøndahl
underviser på REJSE & KUNST + valgfaget ‘fotografi’
Albert Grøndahl er uddannet billedkunstner med en BA fra FAMU i Prag, Ecole Nationale Supérieure de Photographie i Arles og en MFA ved Royal Academy of Fine Arts i Antwerpen. Ved siden af sin kunstneriske praksis driver han udstillingsstedet og tidsskriftet Magasin Lotus på Frederiksberg samt filmklubben Blå Time ved Kunsthal Charlottenborg.
ANIKA LORI
underviser PÅ DESIGN & i valgfageT ‘keramik’
Anika Lori er dansk/italiensk billedkunstner repræsenteret af V1-Gallery i København siden 2006. Hun har arbejdet med hovedsageligt maleri, foto og skulptur, og har udstillet i både ind- og udland. I 2021 faldt hun pladask for keramikken, og har faktisk ikke sluppet klumpen siden. I december 2023 kunne hendes keramiske skulpturer ses på årets Julebord på Royal Copenhagen, som hun lavede i samarbejde med musiker Jesper Binzer. The Darling – Art & Design Guest House Copenhagen, viser Anikas værker i deres suite, og på nuværende tidspunkt kan de også opleves på L’Ufficio Gallery. Hun har været tilknyttet Johan Borups Højskole siden 2013 som underviser i faget MOB, leder af kunstlinjen og nu som underviser i keramik.
Isabelle Lecuelle
UNDERVISER i VALGFAGET ‘(GEN)LAVNING’
Isabelle arbejder med klima og bæredygtighed på forskellige måder – med en baggrund i sociologi er hun særligt optaget af, hvordan social uretfærdighed er koblet til klimaproblematikker. Hun brænder for at forandre opfattelsen af affald fra skrald til ressourcer, og at materialer forbliver værdifulde, selv når den genstand, de udgør, mister sin funktion. Hun tror på at forandring sker ved at invitere folk med i aktiviteter og diskussioner. I øjeblikket arbejder hun med dette hos Mellemfolkeligt Samvirke og på Østerbrohuset Nærgenbrugsstation.
tina rolle
underviser I valgfaget ‘det levende bord’
Tina er uddannet kok og siden 2019 har hun dyrket sit selvstændige virke med fokus på omstilling, fødevarepolitik og formidling gennem sanselighed og gode madoplevelser. Hendes faglige engagement har ført hende til Kenya, Australien og Hawaii, men dét, der virkelig optager Tina, er udforskningen af lokale råvarer, sæsoner på vores breddegrader og samtalen om, hvordan vi sammen bevæger os ind i nye madsystemer.
Ledelsen
BJØRN BREDAL
FORSTANDER
Journalist, forfatter og tidligere redaktør på Gyldendal, Weekendavisen og Politiken, hvor han stadig er fast skribent. Cand.mag. i fransk og musik med videreuddannelse i Paris (politisk videnskab) og Oxford (journalistik). Underviser i ‘Fællesfag’.
E-mail: bb@borups.dk
JULIE SASS
viceforstander
Julie er skolens daglige leder og underviser på valgfagene ‘SUP & Sport’ og ‘Tårnture’ samt på ‘Fællesfag’. Julie er uddannet cand. scient i humanistisk samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab fra Københavns Universitet og har speciale i brugen af byens rum til sport. Julie har stor erfaring fra projektarbejde og er også uddannet mentor. Læs mere om Julie her.
E-mail: julie@borups.dk
Sara Amrani
Kulturhusleder, pr & kommunikation
Sara leder skolens kulturhus – det er hende man skal kontakte, hvis man har lyst til at samarbejde om et arrangement. Hun er også skolens PR- og kommunikationsansvarlige, og så er hun tidligere elev. Sara var inden Johan Borups Højskole HR manager i Maersk.
E-mail: sara@borups.dk
SIGNE WALDORFF BONDE
Forretningsfører
Hun har baggrund både som professionel moderne danser og koreograf og som økonomi- og regnskabskyndig med uddannelse fra CBS. Signe var inden Johan Borups Højskole, økonomi- og administrationschef i Københavns Madhus.
E-mail: signe@borups.dk
Sekretariatet
Camilla Burrow
SKOLEKOORDINATOR & mentor
Er skolens koordinator med alt hvad det indebærer. Ud over at have læst Voksenpædagogik, Historie og Socialantropologi på universitetet har Camilla en broget baggrund, med alt fra at være elev på skoleskibet Georg Stage, assistent hos tøjdesigner i Tyskland, omsorgsmedhjælper inden for handicapområdet og senest mere end 10 år som projektkoordinator på Den Danske Filmskoles Efteruddannelse.
E-mail: camilla@borups.dk
Ina jacobsen
PR, EVENT & projektleder
Ina laver kampagner og er projektleder på vores sommerhøjskole og litteraturfestivalen HÖST. Hun er uddannet cand.scient.pol, har en tillægsuddannelse i journalistik og har tidligere arbejdet hos bl.a. Berlingske, Radio24Syv og Mandag Morgen.
E-mail: ina@borups.dk
vanessa christine bang
sekretariatsmedarbejder
Vanessa gik tilbage i efteråret 2019 på Johan Borups Dokumentarlinje. Hun har en forkærlighed for film og har siden lavet forskellige filmrelaterede ting – herunder producerassistent, produktionsassistent, produktionsleder, frivillig filmskribent og praktikant i Cinematekets programredaktion. Senest er hun blevet cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet og arbejder i dag på skolens kontor som sekretariatsmedarbejder og PA til skolens forstander Bjørn.
E-mail: vanessa@borups.dk
Køkkenet
CHARLOTTE GRØNLYKKE
køkkenchef
I 2005 trådte hun ind i køkkenet på Johan Borups højskole, som hun siden har styret sikkert igennem verdenskøkkenet sammen med teamet bag gryderne. Om den står på falafel, fisk eller frikadeller, så er der altid et sikkert valg til hovedrollen på dagens tallerken – og det er grøntsagen. Læs mere om Charlotte her.
Molly HØM CARLSEN
Køkkenmedarbejder
Molly er et madmenneske. Hun har stor interesse og indsigt i økologi og bæredygtighed og er tilhænger af minimum af madspil. Hun arbejder med årstidens grøntsager som udgangspunkt og vil hellere lade grøntsager være hovedbestandel i et måltid og med kødet som tilbehør. Molly er interesseret i at forsøge at forfine og fremhæve den enkelte grøntsags egensmag og er samtidig nysgerrig på nye sammensætninger for at holde (smags)sanserne vågne. Hun vil gerne udfordre og udfordres på, hvad måltider består af. Elsker godt brød og at bage det. Læs mere om Molly her.
SIF BIDSTRUP
Køkkenmedarbejder & underviser i valgfaget ‘sport’
Sif har en forkærlighed for arbejde i marken og at have hænderne i jorden, men har siden sin professionsbachelor i ernæring og sundhed på KP, arbejdet i køkkenet på Lille Bakery, været baskettræner og hjælper for en syg dreng. Gennem hendes praktikker på sit studie har hun især arbejdet med børn og mad, hvor konceptet “fra jord til bord” har været omdrejningspunktet på linje med at vække begejstring for grønt og skabe madmod. Sif har desuden en friluftvejlederuddannnelse og er glad for bl.a. ski, bål, sanketure og bevægelse.
Sofie Kirk
Køkkenmedarbejder
Sofie er tidligere elev på designlinjen og har ambitioner om at søge ind på designuddannelsen i København. Efter gymnasiet var hun ni måneder i værnepligt i Beredskabsstyrelsen i Herning. Interessen for madlavning udleves i skolens køkken, og særligt de gamle tilberedningsformer fermentering og konservering har en plads i Sofies hjerte. Når Sofie ikke er i køkkenet, kan du finde hende på en tennisbane eller i en dansesal.
Pedelleriet
JAKOB MUNKSGAARD
Pedel & IT
Uddannet bygningssnedker og pædagog. Jakob har bl.a. arbejdet som pædagog, projektmedarbejder, taxichauffør, med undervisning i computer/IT i 10 år, med bijob som vicevært i 24 år og som teknisk serviceleder på en folkeskole. Jakob har desuden startet og drevet en pædagogisk internetportal i 16 år.
E-mail: jakob@borups.dk
zoltan bajkay
højskolens håndværker
Zoltan er oprindeligt fra Ungarn, men bor nu et stenkast fra skolen. Han kan fikse det meste og er altid klar på en sludder for en sladder – og så elsker han at skrue højt op for en god omgang rockmusik.
aase andreasen
bibliotekar
Aase er uddannet bibliotekar og har arbejdet i et folkebibliotek i 15 år. Hun fortsatte arbejdet med at finde og formidle information i Politikens Oplysning og var leder af Biblioteket i JP/Politikens Hus i mere end 25 år. Som pensioneret skaber Aase et hyggeligt og levende bibliotek på højskolen med de 1.000 bedste bøger i verden, som skal inspirere eleverne til at læse skønlitteratur og blive klogere på livet. Læs mere om Aase her.
BESTYRELSEn
RENÉ BACH
Formand. Uddannet KaosPilot. Uddannet i ledelse og entrepreneurship. Medstifter af KaosManagement. Coach, medstifter, partner og direktør i Copenhagen Coaching Company.
MOQI TROLIN
Næstformand. Chef for Helsingborgs Stadsteater (pr. 1. december). Tidl. svensk sceneinstruktør og teaterdirektør der er bosat i Danmark. Han er uddannet på Statens Teaterskole i København 2001-2005.
Tarek Hussein
Jurist, debattør og forfatter. Medstifter og tidligere formand for Team Succes.
karen vincent
A&R og Marketingchef hos Warner Music og stifter af projektet SheCanPlay.
Håkon Harket
Norsk idéhistoriker, skribent og forlægger. Chef for Forente Forlag. Tidl. daglig leder i Forlaget Press AS og har arbejdet i kulturredaktionen på Aftenposten.
Michael Valentin
Cand. scient. adm. (kandidat i administrationsvidenskab). Administrerende Direktør / CEO, Danske Biografer. Tidligere adm. direktør i Akademikernes a-kasse og tidligere bestyrelsesformand for Foreningen Folkemødet.
emma louise ries møller
Medicinstuderende og tidligere elev på Johan Borups Højskole.