fbpx

Keramik

VALGFAG

Keramik valgfag på Johan Borups ved Anika Lori, keramikundervisning i København

klumpen fra det indre rum

Keramik værksted er et valgfag for dig, der har lyst til at arbejde med hænderne, fordybe dig i materialet og lade tankerne falde til ro.
Faget er åbent for både begyndere og øvede – for nysgerrige hænder, der vil mærke leret for første gang, og for dig, der allerede kender materialet og ønsker at fordybe dig yderligere.

I løbet af ugen vil vi arbejde med forskellige typer ler, teknikker og formgivning. Ler er et levende og naturligt materiale, som inviterer til nærvær, tålmodighed og fornemmelse. Det reagerer på dine hænder og lærer dig noget om tempo, opmærksomhed og det “at give slip”.
Der vil være en fælles teknik bundet til ugen, alt efter hvilken uge du vælger og opgaver, som skaber et fælles udgangspunkt. Samtidig er der god plads til, at du kan følge dine egne idéer og dit eget udtryk – med tid til fordybelse og individuel vejledning.

Keramik er også et stille rum. Et sted hvor hænderne arbejder, og hovedet får lov at hvile. At sidde med ler kan opleves meditativt – som en nødvendig pause i en ellers travl hverdag. Her er der tid til at være langsom, til at mærke efter og til bare at være.

Valgfaget er for dig, der har lyst til at skabe, sanse og fordybe dig – og som er nysgerrig på, hvad der opstår, når ler, hænder og tid får lov at mødes.
Grundet tørretid ifht begitning, forglødning mm. vil der efter ugens forløb afsættes en aften til begitning(farvelægning) og pakning af jeres emner.

Keramik, design, kander i lertøj valgfag

På faget lærer du:

  • Keramiske teknikker
  • Formgivning
  • Dekorering
  • Glasering
  • Ro og fordybelse
  • Kreativ udfoldelse
Anika Lori, kunstværker i keramik, valgfag om keramik og lertøj på Johan Borups Højskole

UNDERVISER

Anika Lori er dansk/italiensk billedkunstner og har siden 2006 været repræsenteret af V1-Gallery i København. Hun har hovedsageligt arbejdet med maleri, foto og skulptur, og har udstillet i både ind- og udland. I 2021 faldt hun pladask for keramikken, og har faktisk ikke sluppet klumpen siden. I 2025 kunne man se hendes keramiske skulpturer i soloudstillingen ‘Insomnia Sea’ hos V1SALON. I december 2023 på årets Julebord på Royal Copenhagen, som hun lavede i samarbejde med musiker Jesper Binzer. The Darling – Art & Design Guest House Copenhagen, viser Anikas værker i deres suite, og hun har også haft en udstilling på L’Ufficio Gallery.

Anika Lori Johan Borups Højskole underviser
Anika Lori