fbpx
Lille Bogdag
Lille Bogdag er en uformel hyldest til bøgerne fra de små danske forlag.

Boghyldest

Lille Bogdag

LØR. 25. + SØN. 26. MAJ

Lille Bogdag fylder 5 år, og det glæder vi os til at fejre med jer alle sammen.

Mini-litteraturfestivalen Lille Bogdag er en uformel hyldest til alle de fantastiske bøger, der i disse år ser dagens lys på mindre, danske kvalitetsforlag. Slæng dig i gården, mød de fleste af de mindre, uafhængige danske skønlitterære forlag, køb bøger, hør oplæsninger og samtaler med bøgernes bagmænd – forfattere, oversættere, forlæggere osv. – drik en bajer, glo på en sky, lyt til en historie og hils på en bog. I alt 50 små forlag & tidsskrifter deltager.

Følgende navne er indtil videre offentliggjort: TOMAS ESPEDAL, PETER LAUGESEN, THERESE SALOMONSEN, radiodrama med AKT1, skriftkollektivet BMS, LARS-EMIL FODER og JONAS EIKA.

Følg også med på Facebook, hvor programmet opdateres løbende.

FRI ENTRÉ. LØRDAG KL. 12-20 & SØNDAG KL. 12-18.