Folkelig Forelæsning
Emil Midé Erichsen: FÆLLESSKABET
Den kendte kaptajn, eventyrer, forfatter og foredragsholder Emil Midé Erichsen (f. 1990), er folkeprofessor ved Johan Borups Højskole. Han holder tre folkelige forelæsninger: eventyret, fællesskabet, skønheden.
Oplev den anden i rækken: FÆLLESSKABET, online her: https://havana.dk/livestream/
På en båd bliver fællesskabet prøvet af på både godt og ondt. Emil og familiens båd Havana er i virkeligheden ikke større end en stor campingvogn. Tilsæt så 8 mennesker, en temperatur på 35 grader og en luftfugtighed der føles som tropehuset i zoo. Luk så døren, smid nøglen væk, og ryst hele molevitten uafbrudt i 4 uger. Det er forholdene på et oceankryds. Det er fantastisk og giver grund for de bedste samtaler, men det er også hårdt når du bare har lyst til at være alene og der er vand og mennesker alle steder.
Fællesskabet er udfordrende, men også rejsens højdepunkt når det hele bare spiller.
torsdag d. 18. november kl. 19.00 EVENTYRET
torsdag d. 25. november kl. 19.00 FÆLLESSKABET
SKØNHEDEN (udskudt til foråret 2022)
”De samtaler der opstår i et højskolemiljø har altid inspireret mig. Den naturlige nysgerrighed alle omkring en højskole udviser, udfordrer mig og jeg synes altid jeg går klogere derfra – Både på de mennesker jeg møder, men også på mig selv og min egen historie.” siger Emil.
Der er et begrænset antal billetter til at deltage fysisk: Læs mere og find billetter her
Billetpris: 150,- / Studerende 80,-