LOUIS-HANSEN FONDEN og johan borups uddeler
Stipendier til de dansk-tyske unge
Nyhed posted 18.10.2022
Bor du i eller er du fra det dansk-tyske grænseland, og har du lyst til at bruge dit forår på at udfolde dig kunstnerisk midt i København?
Så har du nu mulighed for at søge et stipendium til at gå på en af vores linjer her på Johan Borups Højskole. Stipendierne er muliggjort af en generøs bevilling fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Forårssemestret begynder 8. januar og slutter 24. juni 2023. Du bestemmer selv, om du søger til Nye Rejsende, Forfatter, Arkitektur & Kunst, Teater & Scenekunst, Dokumentarfilm, Design eller Musik.
Læs mere om, hvordan du søger lige her. Deadline er 15. november kl. 12.00.