fbpx
Nye rejsende Johan Borups

Nye rejsende

frihed til søs

Blogindlæg posted 24.09.2021

Nye Rejsende har været på togt i Det Sydfynske Øhav med den Den Sejlende Højskole. På de to smukke skibe Aron og Meta lærte eleverne blandt andet at binde knob, skøde sejl, takle og føre logbog. Her fortæller de i tekst, video og søkort om rejsen.

På linjen Nye Rejsende var vi i en uge ude at sejle med Den Sejlende Højskole i Det Sydfynske Øhav. Før vi tog afsted, havde vi fået stillet til opgave at lave en kunstfilm, som ikke måtte være i kronologisk rækkefølge – den skulle have et overemne, og vi skulle alle bidrage til at lave denne ene film. Vi besluttede os for emnet Frihed, hvilket vi også diskuterede meget i de efterfølgende dage på skibet. Nogle oplevede en højere grad af frihed ved denne rejse- og levemåde, mens andre følte sig mere fanget på et skib.

De fleste har bidraget til filmen på den ene eller den anden måde, både i optage- og redigeringsprocessen.

Du kan se videoen her:

psykogeografiske søkort

Vi afsluttede forløbet med at lave en fernisering af filmen, men også af de søkort, vi på skibene havde brugt til at føre en kreativ logbog over oplevelserne i løbet af dagene. Filmen og søkortene indkapsler på den måde de oplevelser, vi fik gennem den uge, vi brugte på at sejle i Det Sydfynske Øhav.

Caroline om sit søkort:
Kortets venstre side viser en brøkdel af ord fra det maritime sprog. Søfolkets interne sprog, som vi skulle prøve at navigere i. Alle de fremmede ord resulterede i megen forvirring, men også en nysgerrighed på at forstå den maritime verden.

Kortets midte viser sejlturens destinationer. Vi lå i havn i disse byer, bortset fra Fejø – her lå vi for anker. Kortets højre side viser de fire knob, vi lærte på sejlturen. En vigtig kunnen, for at kunne hjælpe til på båden.

Du kan nyde de andre elevers søkort herunder. Tak for at dele, Nye Rejsende!

TILBAGE TIL KANALEN