fbpx

Nye rejsende

fire stadier i rejsen

Blogindlæg posted 06.08.2021

Hvad vil det sige at være rejsende, og hvad består en rejse af?

De seneste otte år har linjelederne på Nye Rejsende,  Peter Laugesen og Elena Maria Askløf, været på mange lange rejser ud i Europa, og i denne samtaleserie på fire afsnit, taler de om nogle af deres tanker om og erfaringer med at rejse. Samtaleserien adresserer fire af rejsens vigtigste elementer; at tage af sted, at være på vej, at møde den anden og at indsamle historier. Undervejs deler Peter og Elena historier og anekdoter fra deres egne rejser.

Rigtig god tur!

 

afsnit 1: AT TAGE AFSTED

Hvad sker der med os, når vi lige er sprunget ud på en ny rejse? Hvordan påvirker det vores indstilling, vores blik og sanser, og hvordan kan afrejsen sætte os fri til at blive noget nyt? 

KANALEN | Podcast · KANALEN Podcast – At Tage Afsted (Afsnit 1)

afsnit 2: AT VÆRE PÅ VEJ

Rejsen giver grundlæggende mulighed for at være til på en anden måde. Den rejsende er på mange måder defineret ved altid at være på vej, og derfor befinder den rejsende sig altid i nye og i første omgang ukendte omgivelser. Så hvad er det for en ny sindstilstand, den rejsende må finde ind i?

KANALEN | Podcast · KANALEN Podcast – At Være På Vej (Afsnit 2)

afsnit 3: AT MØDE DEN ANDEN

Hvordan møder man den anden på en personlig, respektfuld og empatisk måde? Hvordan undgår man, at møderne bliver til ”menneskeforbrug”? Peter og Elena har mødt tusindvis af mennesker på deres rejser, og i dette afsnit deler de deres erfaringer og refleksioner over, hvordan man møder mennesker bedst muligt og fortæller om, at det er godt at have en ramme for mødet med den anden. 

KANALEN | Podcast · KANALEN Podcast – At Møde Den Anden (Afsnit 3)

afsnit 4: AT INDSAMLE HISTORIER

Hvordan sikrer man sig at komme hjem fra en rejse med en masse brugbar materiale til at fortælle historier eller udtrykke sig på anden vis? Nye Rejsende er en skabende linje, hvor rejserne er inspirationskilder til at skabe værker af forskellig slags. Som historieindsamler og rejsende må man forholde sig til, hvem der ejer historierne og ’stoffet’, man møder på sin vej. Det taler Peter og Elena om i dette fjerde og sidste afsnit af deres samtaleserie om at rejse. 

Af Peter Laugesen & Elena Maria Askløf
Linjeledere på Nye Rejsende

 Elena Maria Askløf Nye Rejsende Johan Borups Højskole 

 

TILBAGE TIL KANALEN