fbpx

Det levende bord-portræt

“Jeg føler et ansvar for dem, der kommer efter mig”

Blogindlæg posted 26.11.2021

Valgfaget Det Levende Bord har gennem et forløb på syv uger arbejdet med bæredygtighed, aktivisme og værtskab. Forløbet kulminerede i onsdags, hvor eleverne bød på en fire retters vegansk middag med afsæt i sæsonens grøntsager og lækre naturvine. Læs om aftenen her. Som led i forberedelsen til middagen har eleverne besøgt forskellige pionerer inden for bæredygtighed og gastronomi i lokalområdet for at få inspiration, viden og perspektiver. De har efterfølgende skrevet en række portrætter af de personligheder, de har besøgt. Her er det Rikke Pape Thomsen, ejer af butikken Basal på Ægirsgade i København:

basal – byens landhandel

Folk med jord under neglene er Rikkes krymmel. Ingen mellemled, men relation-er!

Navn: Rikke Pape Thomsen
Alder: 47 år
Job: Købkvinde
Yndlingsret: Tapas
Yndlingsgrøntsag: Tomater

Instagram: @basal_byenslandhandel

Hvilket produkt fremstiller du, eller hvad er dit specialområde? Jeg forhandler hyperlokale produkter. Hyperlokalt vil for mig sige, at varerne befinder sig inden for en radius af 200 km.

Dit bedste råd til en bærdygtig livstil? Spis efter sæson, spis lokalt og grønt! Minimer selvfølgelig indtaget af kød og få proteiner fra planter. Og tag cyklen – altid cyklen.

Beskriv en madoplevelse, der står som noget særligt for dig? Et pastamåltid på pastafabrikken i Skåne. Måms!

Hvad er motivation, der ligger bag din interesse? Jeg føler et ansvar for dem der kommer efter mig. Jeg vil forbinde land og by og vise mine medborgere, at produkter sagtens kan blive produceret ansvarligt.

Hvilke personer har inspireret dig? Som udgangspunkt ingen, men hvis jeg skulle vælge en, ville det være min far.

Hvad er dit håb for fremtiden? Jeg håber, at jeg får lov til at leve en del år endnu og leve et lykkeligt liv.

Hvilket råd vil du give dit yngre jeg? Vær tålmodig med ting før, at de kan opstå!

 

opskrifter

Da eleverne besøgte Rikke i Basal, fik de smagsprøver på hummus, brød og brownie, som alle var lavet med varer produceret tæt på København. Rikke ville heldigvis godt dele opskrifterne:

gråærte-hummus

brød

brownie med maskmel

TILBAGE TIL KANALEN