fbpx
Werner Herzog kanalen johan borups højskole
Foto: Wikimedia Commons. (Redigering: Johan Borups Højskole)

podcast

Rejsen SOM Mission

Blogindlæg posted 16.04.2021

Nogle rejsende rejser med en mission – noget der skal lykkes. For eksempel et sted der skal findes, et mysterium der skal løses, en distance der skal tilbagelægges, et menneske der skal mødes. At rejse med en konkret mission for øje kan få én ud i situationer, man slet ikke havde forestillet sig. I dette program taler vi om rejsen som mission, og du skal møde to kunstnere der har været på hver deres vilde rejse for at fuldføre to meget forskellige missioner.

KANALEN | Podcast · KANALEN Podcast – Rejsen som mission

Lyddesign: Katrine Holsbo

Simone Aaberg Kern: Smiling in a Warzone

Et år efter 9/11 beslutter Simone Aaberg Kern sig for en mission: Hun vil flyve til Afghanistan i en propelflyver for at finde en pige, hun har læst en artikel om. Pigens største ønske er at lære at flyve, og dette ønske vil Simone indfri. Simone er kunstner og ser flyvning som et symbol på den individuelle frihed og himlen som fri for grænser og politik.

Så dokumentaren om Simones rejse til Afghanistan ’Smiling in a warzone’. Filmen kan ses på alle danske biblioteker via Filmstriben.

Filmen kan også ses på Statens Museum for Kunst fra august 2021 og tre måneder frem.

Jeg vil også anbefale programmet om Simone Aaberg Kerns rejse i Nationalmuseets podcast om opdagelsesrejsende. Her fortæller Simone programmets vært, Bjørn Hartvig, om hendes rejse og skabelsen af filmen ’Smiling in a warzone’ (S2E3):

Werner Herzog: Om at gå i is – München-Paris 24.11-14.12.1974

Filmskaberen Werner Herzog besluttede sig for at vandre fra München til Paris for at redde sin ven, filmhistorikeren, Lotte Eisner. Undervejs skrev han en personlig dagbog. Herzogs vandring er en mission, hvor han håber på en lykkelig slutning (at Eisner overlever) hvis han gennemfører turen fra München til Paris. I forordet til bogen er det tydeligt at rejsen som sådan er en naturlig og mulig reaktion for Herzog: ”Vi kan ikke tillade at hun dør. Jeg tog en jakke, et kompas og en vadsæk”. Som det mest naturlige i verden griber han sin jakke og drager af sted på mission.

Bogen om vintervandringen hedder: Om at gå i is – München-Paris 24.11-14.12.1974 – af Werner Herzog.

Af Peter Laugesen & Elena Maria Askløf
Linjeledere på Nye Rejsende

 Elena Maria Askløf Nye Rejsende Johan Borups Højskole 

TILBAGE TIL KANALEN