podcast
at indsamle historier
Hvordan sikrer man sig at komme hjem fra en rejse med en masse brugbar materiale til at fortælle historier eller udtrykke sig på anden vis? Nye Rejsende er en skabende linje, hvor rejserne er inspirationskilder til at skabe værker af forskellig slags. Som historieindsamler og rejsende må man forholde sig til, hvem der ejer historierne og ’stoffet’, man møder på sin vej. Det taler Peter og Elena om i dette fjerde og sidste afsnit af deres samtaleserie om at rejse.
Hvad vil det sige at være rejsende og hvad består en rejse af? De seneste otte år har Peter Laugesen og Elena Askløf, linjelederne på Nye Rejsende, været på mange lange rejser ud i Europa. I denne samtaleserie på fire afsnit, som ‘At indsamle historier’ er det sidste af, taler de om nogle af deres tanker om, erfaringer og oplevelser med at rejse. Samtaleserien adresserer fire af rejsens vigtigste elementer; at tage af sted, at være på vej, at møde den anden og at indsamle historier. Undervejs deler Peter og Elena historier og anekdoter fra deres egne rejser.
Lyddesign: Katrine Holsbo
Af Peter Laugesen & Elena Maria Askløf
Linjeledere på Nye Rejsende