Sommerhøjskole
UDSYN PÅ JOHAN BORUPS
Uge 29 2027
En sommer med udsyn!
På årets første sommerhøjskole i uge 29 skal vi lytte, tænke, skabe, synge, smage, høste og give. Vi skal i dialog med NGO’er, aktivister, politikere, sociologer både hjemme på højskolen og finde ud af, hvordan vi kan bidrage til at gøre vores samfund bare lidt bedre. I løbet af ugen kommer vi omkring temaer som solidaritet, social bæredygtighed og fremtidens fødevarer.
Vi skal rundt i København på byens museer og udstillinger, vi skal synge sammen, vi skal bevæge os (og andre), og vi skal ud og sanke vores egne fødevarer, og i fællesskab skal vi også lave en storslået middag! Både hjerner, hjerter og hænder skal i spil.