Vores viceforstander på rejse med Johan Borups fra fortid til fremtid

Højskolen har altid ’lagt hus til’. Specielt de seneste år har det været en udtalt ambition for skolen. Vores viceforstander Nikolaj Davidsen har været på arbejdsorlov, og han har i den forbindelse, bl.a. med uvurderlig hjælp fra vores bibliotekar Aase Andreasen, været en tur i arkiverne – både Johan Borups’ barnebarn Lars’, skolens egne og Dagbladet Politikens. Her har han fundet historier om den rejse, skolen var på for cirka 100 år siden. Han har undersøgt, hvad det er for nogle skuldre vi står på, og hvordan højskolen og kulturhuset i endnu højere grad i fremtiden kan engagere og blande sig med det omgivende samfund med ’scenen’ som platform – og dermed understøtte højskolebevægelsens ønske om at skabe udsyn og hjælpe eleverne til finde deres demokratiske og kunstneriske stemme, så de kan gøre en forskel i verden.. Du får her et uddrag fra Nikolajs udgivelse ’Højskolen lægger hus til’:

”Hvis man går ud på skolens tagterrasse og kigger til højre, kan man se ud over tagene på de gamle huse, som alle er flere hundrede år gamle. Det er et svimlende smukt syn, der som en fuldført illusion er et blik tilbage til det gamle København.

Men selvom synet er smukt, skal man ikke tage fejl af, at byen fra slutningen af 1800-tallet og et godt stykke ind i 1900-tallet, var en fattig, rå og stinkende by.

Den var overbefolket. Lejlighederne var små og familierne børnerige.

Forfatteren Otto Rung beskrev København således:

En sump af snavs, mikrober, og et mørke stinkende af kloak, hvor i de skidne smøger, et ros af rå alfonser, fedladne ruffere, griske værtinder og korrupte sædeligheds betjente, har deres revirer. Hvor spillebuler, nat-herberger og skumle hækkebure gemmer sig i natten.

Johan Borup ønskede at placere en højskole i denne kulisse. Den første byhøjskole, en skole for københavnerne. De arbejdsløse, arbejderne, de uddannede såvel som de ikke-uddannede, mænd såvel som kvinder. Han tilegnede sit visionære projekt til” ….damer og herrer, som ønsker at finde sig til rette i den moderne verden”.

Borup havde været på en lang rejse med sin vision om at drive en højskole i København, inden han den 5. oktober 1926 kunne indvie den ”nye skole”. Som ikke længere skulle bo i lejede lokaler, men fra nu af have egne bygninger, beliggende på den fashionable adresse; Frederiksholms Kanal 24.

Hvis man kigger i skolens eget tidsskrift (Borups Højskole – Medlemsblad for foreningen til højskolens fremme i København), og ser hvad der er blevet annonceret af arrangementer i dagbladet Politiken i perioden, kan man se en stor, mangfoldig aktivitet i salen; foredrag, møder, koncerter, studiekredse og forestillinger i stort antal og i mange retninger.

Denne ”trafik” gjorde at højskolen – som mange andre højskoler i øvrigt – lagde hus til mange af de strømninger, som var i samfundet.

Jeg nævner i flæng fra Salens ”Hall of Fame”: PH, Stauning, Wilhelm Grønbeck, Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen, Bertolt Brecht. Der er ingen tvivl om, at de strømninger, som besøgte Frederiksholms Kanal 24, var en usorteret bunke af politiske, kulturelle og religiøse bevægelser.

For eksempel havde også Jehovas Vidner deres faste gang på skolen, den store nobelprismodtager og indiske forfatter Tagora besøgte skolen og holdte foredrag i 20’erne, og foreningen SEXPOL (senere SEX OG SAMFUND) som støttede Wilhelm Reichs tanker om totalorgasme, fri abort og fri børneopdragelse, havde i perioden 1934-1938 flere arrangementer i skolens sal, og havde desuden en studiekreds over flere sæsoner, som beskæftigede sig med radikaliseret fri børneopdragelse.

Ifølge Ove Korsgaard [forfatter og højskoleekspert som Nikolaj har interviewet ifm. sit projekt, red.] er der ingen tvivl om, at Borups Højskole i 30’ erne var et levende og dynamisk sted:

“En række af de store kanoner som kom til København, havde nemt ved at komme til Borups Højskole, som jo lå midt i byen.””

Vi glæder os til, at retningslinjerne tillader, at vi igen kan åbne dørene for kulturhuset ved Frederiksholms Kanal, og ’lægge hus til’ tidens strømninger og store kanoner.

Nikolajs projekt udkommer senere på året.

Af Nikolaj Davidsen
Viceforstander

tilbage til kanalen