Det levende bord-portræt
“Nu trængte jeg til, der skulle ske noget”
Valgfaget Det Levende Bord har gennem et forløb på syv uger arbejdet med bæredygtighed, aktivisme og værtskab. Forløbet kulminerede i onsdags, hvor eleverne bød på en fire retters vegansk middag med afsæt i sæsonens grøntsager og lækre naturvine. Læs om aftenen her. Som led i forberedelsen til middagen har eleverne besøgt forskellige pionerer inden for bæredygtighed og gastronomi i lokalområdet for at få inspiration, viden og perspektiver. De har efterfølgende skrevet en række portrætter af de personligheder, de har besøgt. Her er det Christopher Lundgren fra Lerbjerggård, der er medlem af Andelsgaarde:
Christopher fra LERBJERGGÅRD
De nye bønder bestræber sig på at holde jorden dækket af levende planterødder for at sikre en levende jord!
Navn: Christopher Lundgren
Alder: 25 år
Job: Landmand
Yndlingsret: En pastaret med en god flødesovs og svampe
Yndlingsgrøntsag: Majs, for den er sød og sjov at høste.
Instagram: @nanna.christopher.andelsgaarde
Hvilket produkt fremstiller du. eller hvad er dit specialområde? Vi høster mere end tredive forskellige grøntsager heriblandt salater, gulerødder, majs og tomater. Så har vi plantet en masse frugttræer og bærbuske, så der kommer også til at være bær og frugter.
Dit bedste råd til en bærdygtig livstil? Hvis man sætter sig ind i, hvor tingene kommer fra. Både det man spiser, og det man bærer på sin krop. Des mere organisk det kan være, des bedre. Meget tøj har jo eksempelvis plastik i sig, der oprindeligt stammer fra en oliekilde, så hvis man kan tænke over, hvad der oprindeligt kommer fra en plante, så er man et langt stykke.
Beskriv en madoplevelse, der står som noget særligt for dig? Da jeg var i praktik på Stengaarden og for første gang fik serveret mad fra den cafe, som vi producerede grøntsager til. Det smagte af noget friskt, og der var flere dybder i smagen. Jeg havde ikke arbejdet med landbrug før, jeg startede på min uddannelse, så det var første gang, at jeg smagte hvad mad, der er lavet af friske grøntsager rent faktisk kan smage af. Det var en øjenåbner for mig. Vi taber meget ernærings- og smagsmæssigt, når vi spiser mad, der ikke er friskt. Det er et par år siden efterhånden.
Hvad er motivation, der ligger bag din interesse? Det er idealistisk. Jeg anser det som min form for klimaaktivisme. Det er den måde, hvor jeg aktivt forsøger at skabe nogle ændringer i vores måde at dyrke mad på, og som også direkte kan lagre noget CO2. Det prøver vi i hvert fald på her på Lerbjerggård. Det gav rigtig god mening for mig, hvis jeg kunne være en aktiv del af sådan en bevægelse. Jeg havde læst nok og følte mig vidende nok til at vide, hvad man skulle gøre. Nu trængte jeg til, at der skulle ske noget.
Hvilke personer har inspireret dig? Jeg er inspireret af mine forældre, som jeg synes har været enormt dygtige til det, de har lavet. De har inspireret mig til at dedikere mig til et større projekt. Og så er jeg inspireret af en masse landbrugsrockstjerner, som laver enormt mange seje ting ift alternative måder at dyrke landbrug på. Mira og Esben, som var nogle af de første i Danmark, der arbejdede med permakultur (en landbrugsform, hvor man imitere naturens systemer i fødevareproduktion). Det var faktisk det der fik mig ind i landbrug. Internationalt har jeg været inspireret af Jean Martin Fortier, en canadier, som vi stødte på i forbindelse med vores uddannelse.
Hvad er dit håb for fremtiden? At få lavet et landbrug, som også økonomisk, løber godt rundt, så det ikke kun er en masse eksperimenter, men faktisk reelle alternativer, så vi kan vise, at den her måde fungerer faktisk også rigtig godt økonomisk. Måske et lidt kedeligt svar, men også et vigtigt svar for at vise, at det virker det her.
Derudover har jeg masser af håb om, at vi får skabt en gård, som udvikler sig og får nogle træer, der vokser sig store og smukke. Derudover vil jeg gerne give noget liv til den by, som vi bor i og de mennesker, der er her – at Lerbjerggård kommer til at handle om mere end at dyrke mad. Forhåbentligt kan vi være med til at skabe udvikling og inspiration til andre. Det kunne være helt vildt sejt!
Hvilket råd vil du give dit yngre jeg? Du er på rette vej – bare tro på, at det nok skal lykkedes!