fbpx

HVEM VI ER

… hvor meget kaffe folk på skolen kan drikke, det er imponerende!

Blogindlæg posted 20.01.2021

Anna Grønlykke er en del af vores formidable køkkenteam, der hver dag fremtyller magiske måltider til hele Johan Borups. Hun bor på Nørrebro.

Læs hvordan Anna fuldender sætningerne nedenfor og lær hende lidt bedre at kende:

Når jeg ikke arbejder på Johan Borups Højskole… arbejder jeg i min mors designvirksomhed, hvor jeg arbejder på EDBmaskine dagen lang og laver hjemmeside. 

På det sidste har jeg været meget optaget af… at spille Tennis og gense Naomi Osakas kampe på YouTube.

Det sidste, jeg har lært, er… hvordan man Laver en Negroni.

I min taske kan man altid finde… en bog jeg aldrig får læst.

 Det sidste, jeg læste var… Fran Lebowitz – Metropolitan life.

Det mest overraskende, jeg har oplevet på Johan Borups Højskole, er… hvor meget kaffe folk kan drikke på skolen, det er imponerende!

I køkkenet med anlægget skruet godt op, vil jeg helst synge… Lyse Nætter, nr. 321 i Højskolesangbogen.

Da jeg var i start-20’erne… boede jeg i kollektiv og drak jeg uhyggeligt mange øl.

Jeg ville ønske, at jeg dengang… havde lyttet mindre til de voksne og mere på mig selv.

Når jeg har fri, synes jeg, det bedste er at… spille tennis eller at gå i biografen alene.

Jeg glæder mig til… hver tirsdag for der kommer der The Bachelor.

Læs mere om Johan Borups fantastiske køkken her – og lav selv nogle af de lækre retter ved hjælp af opskrifterne her.

Og læs mere om alle dem, der udgør Johan Borups Højskole her.