fbpx

Teater & Scenekunst

Den skabende skuespiller

Teater & Scenekunst, billede af teaterstykke, performance på Johan Borups i København

OM TEATER & SCENEKUNSTLINJEN

På Teater & Scenekunst får du rig mulighed for at opnå sceneerfaring og udvikling af dit scenekunstneriske udtryk.

Undervisningen er bygget op omkring workshops og vil udvikle dine færdigheder inden for både den traditionelle og eksperimentelle scenekunst gennem selvstændige såvel som ensemblebaserede projekter. Undervisningen tager udgangspunkt i ’undersøgelsen’, og vi arbejder aldrig ud fra et facit.

En del af undervisningens hovedelementer vil være fysisk teaterarbejde og grundtræning, kontaktimprovisation, karakter- og tekstarbejde samt performancekunst. Det overordnede mål er at styrke din personlige og kunstneriske udvikling som skabende skuespiller og scenekunstner.

TILMELD dig

Teater & Scenekunst på Johan Borups Højskole
Foto: Anika Lori
Undervisning på Teater & Scenekunst

Undervisningen

Den skabende skuespiller er drivkraften i vores arbejdsproces. Derfor vil vi arbejde med idégenerering og teknikker, der udvikler dine evner til at skabe dit eget kunstneriske materiale – både solo og som ensemble.

At skabe scenekunst kræver mod. Modet til at turde dele ud af sig selv – sine ideer og tanker. I fællesskab skaber vi et trygt rum, hvor der er plads til at kunne fejle, udforske og blive set.

På linjen arbejder vi ikke med rigtige og forkerte svar, men interesserer os derimod for spørgsmålene og dykker ned i tvivlen. Det væsentligste er viljen til arbejdet og undersøgelsen.

På linjen vil du blive introduceret til scenografi, instruktion og forløb med filmskuespil. Vi kan også finde på at indgå samarbejder med skolens andre linjer.

Derudover forholder vi os til aktuelle programmer hos byens teatre og ser minimum fire forestillinger per semester.

Der vil løbede være visninger af elevernes arbejde. Højskoleopholdet afsluttes med en eller flere fælles forestillinger.

Johan Borups Højskole Teater & Scenekunst
Teater og scenekunst, foto for teaterstykke, forestilling, performance på Johan Borups Højskole
Teater og Scenekunst Ponderosa

REFUGIErejse

Hvert semester tager vi på refugierejse. Refugierejsen bruger vi på at arbejde kunstnerisk med vores fag, udvikle vores fællesskab og som en mulighed for fordybelse og arbejdsro. Vi tager afsted med vores linje, nogle semestre sammen med en anden linje. Vi rejser lokalt med tog eller bus f.eks. til de smukke danske øer, klostre, gårde, residencies eller i shelter.

Johan Borups Højskole. Teater & Scenekunst efterår 2020. Jeg spejler mig i techno. Foto: Malthe Ivarsson
Foto: Malthe Ivarsson.

PÅ LINJEN LÆRER DU:

  • Fysisk teaterarbejde
  • Karakter- og tekstarbejde
  • Performancekunst
  • Instruktion
  • Filmskuespil
  • Improvisation
  • Sceneerfaring

UNDERVISERE

PIET GITZ-JOHANSEN

Skuespiller, iscenesætter og underviser. Er uddannet fra NTA -Norwegian Theatre Academy. Er medstifter og udøver i kompagniet Talking Timber. I sit arbejde med både forestillinger og undervisning er Piet optaget af det undersøgende – det abstrakte og et udtryk der tilstræber en hybrid mellem det stærkt visuelle og teateret som form –  af nærvær, humor og absurditeter – og at sætte en ramme omkring hverdagens poesi. Læs mere om Piet på vores blog her.

MIE LARSEN

Skuespiller og iscenesætter. Har undervist i scenekunst herunder særligt teater siden 2004. Hendes arbejde tager altid afsæt i en undren – en nysgerrighed over for relationer mellem mennesker, og hvad vi mennesker gør ved og med hinanden, og hvordan vi laver benspænd for os selv.

Piet Gitz-Johansen, medarbejder, teater
Piet Gitz-Johansen
Mie Larsen, underviser på Teater & Scenekunst på Johan Borups Højskole
Mie Larsen

GÆSTEUNDERVISERE

Du kommer også til at møde en række gæsteundervisere under dit ophold. Tidligere har vi blandt andet haft besøg af: Skuespiller og sanger Jeanette Albeck, skuespiller Cyron Melville, koreograf Adeleide Bentzon og avantgarde performancekunstner Iza Mortag Freund.