höst Nordisk litteraturfestival 2021
lytteoplevelser i efterårsferien
Den 29. og 30. oktober slår Johan Borups Højskole endnu engang dørene op og byder indenfor til HÖST Nordisk Litteraturfestival. Over to dage kan du opleve spændende talks, oplæsninger, livepodcast, koncert og brandtaler med en række aktuelle nordiske forfattere, kritikere, podcastere og musikere. Inden da kan du bruge efterårsferien på at dykke ned i forskellige podcasts og musik, for at lære årets forfattere og litteraturkritikere på HÖST-plakaten bedre at kende.
God ferie og god lytning!
Find det fulde program og billetter til HÖST Nordisk Litteraturfestival 2021 her.
a seat at the table med Mikas lang
Naima Yasin og Ingrid Baraka (A Seat at the Table) taler med forfatter, Mikas Lang, om identitet og identitetsskabelse med udgangspunkt i hans udgivelser “Og Spøgelser” og “Melanin”. Mikas fortæller bl.a. om, hvad det betyder for ham at være en sort forfatter og skrive poesi, der spejler nogle mennesker, der potentielt ikke har følt sig set, før de fik læst netop hans ord. Oplev Mikas Lang på dette års HÖST Festival i samtale med forfatter, Eva Tind, og moderator, Kamilla Löfström.
bølgerne
Bølgerne er en podcastserie om ny og nyoversat litteratur, og i hvert afsnit går værterne sammen med en gæst i dybden med en udgivelse. I nedenstående afsnit har podcasten besøg af Lucia Odoom, og der bliver talt om Nella Larsens roman “Dobbeltliv” (Passing) fra 1929. På dette års HÖST Festival kan man opleve en liveoptagelse af et kommende afsnit af Bølgerne, hvor de to værter, Emeli Bergman og Andreas Eckhardt-Læssøe, sammen med publikum vil gå i dybden med sprog, karakterer, temaer, plot og politiske implikationer.
skammens vogns album “Kunst og rock”
I foråret 2021 udgav Skammens Vogn det anmelderroste album “Kunst og Rock”. Du kan møde bandet som duo på dette års HÖST Festival – og opleve forsanger, Nikolaj Zeuthen, læse op af sin aktuelle bog “Sommerferiedigte”.
bogselskabet med eva tind
Eva Tind i samtale med Anne Glad om sin roman “Kvinden der samlede verden”. Mød Eva Tind på HÖST Festival i samtale med forfatter, Mikas Lang, og moderator, Kamilla Löfström.
Mette moestrup på GENTOFTE hovedBIBLIOTEK
Mette Moestrup præsenterer Sapfos digte i en blanding af foredrag og oplæsning. Sapfo er antikkens mest kendte kvindelige digter, og de fleste af hendes tekster kendes kun som fragmenter. Mette Moestrup har sammen med med klassisk filolog, Mette Christiansen, gendigtet Sapfos fragmenter i bogen SAPFO, som i år er udkommet på Gyldendal. Oplev Mette Moetrup på dette års HÖST Festival i samtale med koregraf, Jules Fischer, og moderator, Felix Thorsen Katzenelson om at arbejde tværæstetisk med Sapfos digte.
politikens kærlighedsbrevkasse (höst festival 2019)
tine høeg og niels erling om “tour de chambre” (Höst festival 2020)
lucia odoom med panel om nydansk litteraturrenæssance (höst festival 2020)