fbpx
johan borups højskole efterårshold höst 2019
Efterårsholdet 2019. Foto: Mads Cornelius

Vi ses TIL januar

TAK FOR I ÅR

Nyhed posted 22.12.2019

Jeg skulle sjunget lidt mer måske –
måske vel også lidt bedre”

Sådan går en af stroferne i St. St. Blichers vemodige afskedshymne Sig tiden nærmer, som lærere og elever fra efterårsholdet sang til holdets allersidste morgensamling i tirsdags. Og det var – selvfølgelig – trist at sige farvel.

Ikke desto mindre har vi haft et efterår fyldt med sang – og kunst, bevægelse og bevægende stunder. Vi har været på fællestur til Vallekilde, gået på opdagelse i dansk natur og berlinsk storby-Leben, hyldet kærligheden til HÖST, sagt farvel til 2010’erne med Kidd og naturvin, delt ud af nye kompositioner, fællesskabsåndhumor, mystik, poesi, skabelsesberetninger og perspektiver til midtvejs– og afgangsvisninger. Vi har været stille, skreget, grinet og grædt og meget, meget andet.

Sjældent er et efterår gået så stærkt. Men allerede den 5. januar er salen fyldt op igen; med fællessang og forårselever, og det glæder vi os umådelig meget til. Flere af vores linjer er udsolgt, men vil du rejse med os gennem foråret, så skynd dig at melde dig til – vi har stadig enkelte ledige pladser. Vi ses!