fbpx

Sommer på Johan Borups

Uge 31 2025

OPLEV ELLER GENOPLEV HØJSKOLELIVET PÅ JOHAN BORUPS

Brug en uge af din sommer på at skabe, synge, danse, bevæge dig og skrive. Oplev – eller genoplev – højskolelivet midt i København, når vi igen holder sommerhøjskole den 28. juli-3. august 2025.

I løbet af efteråret 2024 offentliggør vi, hvilke kurser du kan vælge imellem på årets sommerhøjskole, men vi kan allerede nu sige, at kurserne i form og indhold vil lægge i tråd med de linjer, vi tilbyder på vores lange kurser. Læs mere om dem her.

Vi åbner for tilmelding i november.

Her kan du læse om sidste års sommerkurser.

PRAKTIK & prOGRAM

Du fordyber dig i det kursus, du har valgt, hele ugen, men udover undervisningen er der selvfølgelig også højskolesang, forskellige sportstilbud, musikalske indslag, inspirerende oplæg, vidunderlig mad og mulighed for at møde en masse skønne mennesker.

Mandag til fredag er der morgenmad fra 8.15, morgensamling kl. 9, undervisning på linjerne 9.30-12.30 + 13.30-15.30 og fælles aktiviteter om eftermiddagen og aftenen indtil kl. 22.  Lørdag mødes vi kl. 9, forbereder udstillinger og fremvisninger om formiddagen og om eftermiddagen viser vi frem for hinanden, venner og familie, hvad vi har arbejdet på i løbet af ugen. Om aftenen slutter vi af med et brag af en festmiddag! Søndag mødes vi kl. 11, spiser vi brunch, evaluerer og siger på gensyn. Vores kvalitetskøkken serverer alle måltiderne, spændende og sund mad fra hele verden.

Sommerhøjskolen 2025 finder sted 28. juli til 3. august (uge 31).