I forbindelse med HÖST Nordisk Litteraturfestival har forfattereleverne arbejdet med og skrevet op ad værker fra nogle af de forfattere, der er aktuelle i festivalprogrammet. Her er det Esther Grünbaum, der har læst Elin Cullheds roman ‘Eufori’, der er exofiktion over Sylvia Plaths sidste leveår.

Del 1: et Digt // Reaktion på Sylvia Plaths liv og værker \\

Lysestagen

Hvad gjorde han ved dig, kære? Er det sandt?

Var det med vilje? Frieda! Hvad med Nick?

 

Lysestagen, huset der brænder, aske der bliver til aske forbliver

Brænder han dig eller har du feber? Du har et sygt sind.

Skoen, den skinnende støvle, hånden hævet over hovedet

 

Vi ved, at han slår og hun hævder, at hun slog

Ham ihjel. Men dræbte hun ikke kun sig selv?

 

Ilden brænder asken til grunde, tænder dine lamper

Skærmer du dig? Du vil, at de slår ham ihjel

De danser på hans grav med blodige tænder.

 

Larmen skræmmer Frieda. Og hvad med Nick?

Lysestagen brænder ned. Ted and the Candlestick.

 

Del 2: Refleksion // Reaktion på Elin Cullheds “Eufori” \\

Hvordan kan man fange en stemme?

Hvordan kan man fange en stemme når den infiltreres så tæt med taleren? Med døden går stemmen bort. Hvordan fanger man det der er forsvundet? Stemmen er rekonstrueret som en oldgræsk farve. I stil med hendes digte, i forkert nuance. Hun læser sig selv råt, rødt. Rød er farven fanget. Forkert. Hvordan kan man fange en farve?

Var Sylvia Plath Bipolar?

Var Sylvia Plath bipolar? Det siger Wikipedia og måske var det mig der skrev det. Hun har valgt mit navn, så jeg har valgt hendes.

 

Del 3: Opsummering // Reaktion på Elin Cullheds “Eufori” \\

1. Fiktionen kommer udefra, tegner på sær manér. Hvorfor forsøge at trænge igennem en låst dør? Hvorfor skal det handle om manden og ikke om Medusa med det maniske hår? Gorgonen der slår igen. Udeladte slag som hun fik af sin ægtemand. Eller måske, hvem ved, hun anklagede ham i hemmelighed. (Fascist, vampyr, voldtægtsmand.)

2. Hvorfor skal vi være konkrete, som om hun ikke selv var en metafor? Det lykkes os ikke at leve i døde digte. Jeg ser hendes handlinger og humør, følelser og sving, men hvor er hendes fuck-you vrede, bidronningens psyke, den poetiske nøgenhed? Har hun virkelig lukket dig ind? Hun har altid holdt mig ude.

 

Del 4: Forsøg på at fange en stemme // Reaktion på ideen om at skrive en exofiktion fra Sylvia Plaths perspektiv (Elin Cullheds “Eufori”) i form af et forsøg på at skrive som Sylvia Plath \\

”Det er sandt det jeg siger. Jeg som kender Führeren intimt, jeg der har elsket ham to gange, har henrettet ham tre. Han opbevarede mig, brændte mig levende, dræbte mit barn. Frau Doktor, jeg længes ikke efter sympati, jeg er blot syg i hoved. Hvis De ikke befrier mig fra dette liv, gør jeg det selv. Herr Hughes, tiden er omsider kommet. Jeg er dommeren, juryen og morderen i en person. Jeg er vampyren der fortærer dit hjerte.”

Af Esther Grünbaum

TILBAGE TIL KANALEN