isir eline braathen: “Sår gress i slitsomme tider”

For Isir er sproget et både visuelt, lydligt og begrebsligt materiale, der kan bøjes i alle retninger. Mangeartede lyriske stemmer fletter sig ind mellem hinanden og strækker sig langt ind i drømmenes verden, ind i fremmede sprog, og ind i et hypersanseligt rum, hvor det ækle og det smukke er to sider af samme sag. Andre steder stiller stemmen sig mere observerende, som i en serie af korte portrætter, der stiller skarpt på de særheder og vaner, der gør et menneske til den, de er.

freja lunde larsen: “krop”

Frejas digte og prosatekster rummer sprængte former, højstemte episke billeder, og zoomer med lige dele humor og sorgfuld alvor ind på det kropslige og stoflige i verden. Erindringer og traumer forløses i et springende, men præcist sprog, der som åndedræt fremskriver smertefulde følelser. En rød tråd er forholdet mellem fællesskab og individualitet, længslen efter samhørighed og intimitet. Hvad er menneskets plads i verden, hvor økosystemerne er i stykker; hvordan giver og modtager vi omsorg? Freja er ikke bange for en skrift, der forfølger følelser og stiller store spørgsmål.

eveline saatvedt: “alt vi bærer på”

Evelines tekster udforsker det intime rum mellem mennesker, hvor hemmeligheder både skjuler sig og kommer til syne. I dialoger, digte og eksperimenterende prosa strides sindets mange forskellige sprog, og som læser får man et mangefacetteret indblik i relationernes evige forskydninger. Teksterne tegner et sårbart rum op, hvor de inderste følelser det ene sted blusser op og fejer alt andet af banen i versaler og ordstrømme, mens de andre steder kun i et stammende sprog og bid for bid blotter sig selv.

barbara østerberg nielsen: “til næste år bliver jeg ældre”

I Barbaras skrift møder vi en sårbar, stærk, mild, spørgende og intim stemme, der er optaget af, hvad tilhørsforhold er, og hvordan man finder sin egen vej som et menneske, der også er en del af en familie. Erindringer går igen; om barndommen, dens geografi og omsorgsrum, om ungdomsliv, frigørelse og fremmedhed. Digtene er både ligefremme og fragmentariske, rebelske, men samtidig optaget af det nære: Gennem omhyggelige beskrivelser er de loyale over for de ting og steder, vi mennesker formes af og knytter os til. Og skriften er spørgende, hele tiden på vej til at opdage.

Michela Strate Geertsen: “Jeg elsker at du hader mine digte”

I Michelas skrift mødes hverdagssprog, inderlighed, deadpan humor og surrealistiske billeder. Hun eksperimenterer med formerne og skaber systemer. Sproget rummer en bevidsthed om sin egen kunstighed, og inddrager funden tekst, bidder af samtaler, hurtige telefonnoter og længere spekulationer. I sin skrift er Michela optaget af bl.a. kvindelig identitet og kærlighed. Skriften leger med og stiller oprigtige spørgsmål til vores samtid og dens præstationskultur, visuelle kropsidealer og magtforhold. Hvor findes kærligheden, spørges der sårbart, og hvordan finder jeg & min egen krop vej i denne verden?

oscar grimstad: “Utdrag fra oscar grimstads ordbok”

Tusind tak til Isir, Freja, Eveline, Barbara, Michela og Oscar.

Billeder af fotograf Malthe Ivarsson.

TILBAGE TIL KANALEN