Fredag den 1. oktober kunne vi fejre Johan Borups Højskoles 130 års fødselsdag med kage, sang og højt humør.

I 1891 etablerede Johan Borup sin højskole, og selvom meget har ændret sig i tidens løb, så er der alligevel nogle af hans oprindelige tanker, der stadig består. Centralt er, at skolen skal være for dem, der ønsker at finde sig tilrette i den moderne verden – og måske er det da også årsagen til, at Johan Borups Højskole stadig den dag i dag virker relevant for unge mennesker at tilmelde sig. Hvem har ikke gavn af at træde ud af samfundets mølle for en stund, (gen)overveje sin retning i livet og blive klædt på til at se mere medmenneskeligt, kritisk og holistisk på verden? Det havde jeg i hvert fald, da jeg startede på musiklinjen i efteråret 2019.

nordisk og kunstnerisk

I dag er Johan Borups Højskole også en kunstnerisk skole, ikke forstået på den måde, at det er et sted for store kunstnere, men at der derimod lægges vægt på en bestemt arbejdsform, hvor både elever og undervisere sammen undersøger, udforsker og går i dialog med materialer og hinanden. Og så er skolen nordisk, dvs. der bliver snakket både dansk, norsk og svensk i det gamle palæ. “Vi tror på, det er en måde at være forskellig på – ikke at være ens” fortalte forstander, Bjørn Bredal, mig i en samtale, vi havde tilbage i foråret og understregede i den forbindelse vigtigheden af at være et mangfoldigt sted, hvor man møder hinanden som ligeværdige mennesker.

Vigtigst for Johan Borups Højskole er dog i sidste ende, at man forholder sig til det alment menneskelige og det alment dannende, der er grundlaget for alle folkehøjskoler. Man får og deltager i meget mere end blot linjefagsundervisningen som elev.

Foto: Malthe Folke Ivarsson

kan – og skal – ikke sættes på formel

Højskolerne har overordnet set udviklet sig meget siden den første højskole blev etableret i Rødding i 1844 – og i ret forskellige retninger. At højskolerne har kunnet overleve og stadig have succes 175 år efter oprettelsen af den første højskole, vidner om skolernes evne til at følge med tiden og konstant udvikle sig. Der er forskellige udfordringer for højskolerne alt efter den tidslige kontekst, de er placeret i – og i 2021 må en af de største udfordringer være, hvordan man skal forholde sig til konkurrencestaten og dens præstationskultur og forelskelse i kvantificerbarheder. At ville sætte højskolen på formel er i min optik helt umuligt, for højskoleånden er en ikke-kvantificerbar størrelse.

På Johan Borups Højskole udvikles fortolkningen af, hvordan højskolen skal udleves, også løbende både internt i personalet og i samspil med eleverne. Den pædagogiske tilgang er i høj grad inspireret af tanken om rejsen – at man i fællesskab bevæger sig ud på usikker grund med et nysgerrigt, respektfuldt og åbent blik på verden.

Hip hip hurra for det og for Johan Borups Højskole! Må der de næste mange år blive ved med at være plads og rum for mennesker, der ønsker at finde sig tilrette i den moderne verden. Det er der i høj grad stadig brug for.

Katrine Greve Holsbo
SoMe & KANALEN

Katrine er tidligere elev på Johan Borups Højskole og var i foråret 2021 kommunikations- og PR-praktikant. Ovenstående er baseret på uddrag fra hendes praktikrapport, der omkredsede tanker om højskolepædagogik, højskolens værdigrundlag og diskussionen, om man kan sætte højskolerne på formel.

Er du mere interesseret i historien bag Johan Borups Højskole? Så kan du dykke ned i uddraget fra den kommende udgivelse “Højskolen lægger hus til”, som vores tidligere viceforstander, Nikolaj Davidsen, står bag.

Du kan også se Torben Simonsens film om dengang, Johan Borup blev funder i en papkasse hos marskandiser.

TILBAGE TIL KANALEN