urban træning
Summer edition i biblotekshaven ved den sorte diamant
Tid til at få pulsen op og tid til at opleve din by fra nye sprøde vinkler. Hop med når Johan Borups Højskoles sportsundervisere, Julie Sass og Nanna Leegaard, viser Urban Trænings sessions fra nye svedige spots i København. Øvelserne vil være en kombination af puls og styrke og alle kan, uanset niveau, følge med. På med de korte shorts og solcreme, en telefon med i hånden og så er det bare af sted!
Dagens træning i Bibliotekshaven og ved Den Sorte Diamant består af tre forskellige workouts og varer i alt cirka 40 minutter inklusiv opvarmning. Første workout består af 3 runder med 4 styrkeøvelser, hvor der er fokus på koordination. Anden workout er puls på trapper og sidste workout er 3 runder med forskellige maveøvelser. Selvfølgelig skal I også huske at lave opvarmning og finisher.
UDSTYR:
Blødt underlag
Trapper
Vand
Dagens workout består af opvarmning, 3 x workout og finisher.
OPVARMNING:
Løb i 15 minutter. Sørg for at lave lidt sideløb, hælspark, sving osv.
WOD #1:
3 runder af;
8 x Lunge combo, side/side/jumping
5 x Burpee box, hop side/side/frem lav 1 burpee
8 x Squat & jumping jacks
5 x Starfish combo, toetouch venstre/højre/begge
WOD #2:
3 runder af;
Samlet hop med fokus på kvalitet
Lange skridt
Speedy, med afsæt på hvert trin
WOD #3:
3 runder af 5 maveøvelser;
30 x Russian twist, 15 til hver side
15 x Leg raise
15 x Crunch, hold benene i luften
30 x Side toe touch
30 x Cycle
FINISHER:
Frikadellen; 30 sekunders planke på hver side.
God træning derude!
Af Julie Sass og Nanna Leegaard Kruse
Undervisere på Urban Sport