fbpx
Elisabeth Skou Pedersen Johan Borups Højskole HÖST Nordisk Litteraturfestival

HVEM VI ER

… dans, eufori og spontane kram

Blogindlæg posted 13.01.2021

Elisabeth Skou Pedersen er leder på Forfatterlinjen. Hun bor i Københavns Nordvestkvarter med sin kæreste og deres lille hund.

Læs hvordan Elisabeth fuldender sætningerne nedenfor og lær hende bedre at kende:

Når jeg ikke arbejder på Johan Borups Højskole, er jeg min egen chef. Jeg skriver essays og featurejournalistik bl.a. som freelancer for Dagbladet Information, og så holder jeg foredrag og forfatterinterviews på festivaler og diverse kulturscener.  

På det sidste har jeg været meget optaget af … hvordan fortællinger fra bøger, film og popkultur er med til at forme vores forventninger til kærligheden. Det har jeg skrevet en del om de seneste år.

Det sidste, jeg har lært, er … at spille tennis. Ej, jeg har kun været til to lektioner, men jeg vil gerne lære det, da vi bor ved siden af en tennisbane! 

I min lomme/i min taske kan man altid finde… min telefon og nogle gamle kvitteringer. Det var i lommen. I tasken har jeg min notesbog og min kalender, og der ligger typisk også tre-fem skiftende bøger. Det er ikke så godt for min ryg.

 Det sidste, jeg læste, var… Maggie Nelsons Bluets, en lille essaybog om kærestesorg og farven blå. Den var fantastisk. 

Når jeg cykler gennem smukke, levende København på vej til højskolen, vil jeg helst syngeDuerne flyver” (nr. 119) fra Højskolesangbogen.

 Da jeg var i start-20’erne… levede jeg meget i fremtiden. Jeg følte at hvert valg jeg traf, var med til at styre præcis hvordan resten af mit liv ville forme sig, og jeg følte mig forpligtet over for de planer, jeg havde lagt for mig selv.

 Jeg ville ønske, at jeg dengang… havde vidst, at dørene ikke smækker i så tungt, som man tror, og der er virkelig mange veje til at få det liv, man gerne vil have. Det kan altså godt betale sig at leve lidt i nuet og prøve nogle ting af, selvom man ikke ved præcis hvad man skal bruge dem til.

Når jeg har fri, synes jeg, det bedste er at… se gode mennesker og nye steder.

Jeg glæder mig til… dans, eufori og spontane kram.

Læs mere om Elisabeth her.

Og læs mere om alle dem, der udgør Johan Borups Højskole her.

Tablereau Lydia Davis kaffe Bluets
Tableau fra Elisabeths juleferie
Elisabeth Skou Pedersen hund Alki Johan Borups Højkskole
Elisabeth og hunden Alki
Hjemmekontor Elisabeth Skou Pedersen forfatter johan borups højskole
Elisabeths hjemmekontor i Nordvest