fbpx
Hannah Chrocon Foldøy Jakob Oftebro Kamilla Wargo Peter Christoffersen scenekunst teater johan borups højskole 2020

TEATER & SCENEKUNST

MØD FORÅRETS GÆSTEUNDERVISERE

Nyhed posted 15.11.2019

Det er et stærkt line-up af gæsteundervisere, der i løbet af foråret 2020 lægger vejen forbi Linjen for Teater & Scenekunst.

Jakob Oftebro er norsk skuespiller, uddannet fra Statens Teaterhøgskole i Norge og Statens Scenekunstskole i Danmark. Han er en veletableret skuespiller i både Norge og Danmark. Tidligere har han været en del af Mungo Parks ensemble, og nu arbejder han primært med film og tv i ind- og udland.
Hannah Chrocron Foldøy har i en del år arbejdet som caster ved norske tv- og filmproduktioner.
Sammen vil Hannah og Jakob lave et forløb, der giver et indblik i castingsituationen både foran og bag kameraet.

Peter Christoffersen er skuespiller ved Det Kongelige Teater og uddannet fra Statens Scenekunstskole i 2009. Udover at spille med i en lang række store teateropsætninger, har han spillet med i danske film og tv-serier. Hør iøvrigt hans bedste råd til en ung skuespiller her. Peter laver et forløb omkring skuespilteknik, skuespillerens arbejde med sig selv og det at turde at sætte sig selv i spil.

Kamilla Wargo er autodidakt instruktør og står bag stribevis af anmelderroste teater- og danseforestillinger. Kamilla taler fra instruktørens side og giver værktøjer til iscenesættelse og det at skabe selv.

Den daglige grundtræning står skuespillerne Piet Gitz-Johansen, Mie Larsen og Emil Tafdrup for.

Du kan læse mere om Teater & Scenekunstlinjen her.