Filminstruktør Emil Næsby Hansen har gæstet Johan Borups Højskole med sin film om Skjold og Isabel. To elever mødte ham til en snak om fascinationen af mennesket og om at tage sig tid.

 

Af Josefine Lundgren & Kerstine Olsen , elever journalistik-valgfaget

 

Lyset tænder og folk vender stille og roligt tilbage efter en time i Emil Næsby Hansens univers.

Med hans rolige, langsomme bevægelser og stemme kigger Emil ud på publikum og begynder at åbne op for det univers, han er så draget af, og får hele publikum inddraget i.

Han folder sine tanker ud og med hans billedsprog tager han os med på hans rejse med de to unge ‘Skjold & Isabel’.

 

Filminstruktøren Emil Næsby Hansen gæstede Johan Borups Højskole under torsdagstalk d. 31. januar. Her viste han den anmelderroste dokumentarfilm ‘Skjold & Isabel’ og tog os med i processen fra ide til færdig film. Dokumentaren handler om den første kærlighed og break-up mellem to unge mennesker. Vi følger Skjold og Isabel i det københavnske ungdomsliv, hvor de i en forvirrende tid prøver at finde hoved og hale i deres identitet – både sammen og hver for sig.

“Jeg mærker stemning fremfor historier og billeder.”

Det er tydeligt, at Emil er inspireret af mennesket. Under den efterfølgende samtale med Emil, er det tydeligt at spotte netop den fascination. Han taler om at stemningen skal være så tyk, at den driver af væggene. Gejsten, smerten og ånden skal nå helt ud til publikum.

Emil er ikke draget af manuskripter på samme måde, som han er draget af stemninger. Det er rigtige mennesker og ikke skuespillere, der interesserer ham.

Med ’Skjold & Isabel’ var det netop det, der fangede ham, da han første gang, via omveje faldt over Skjold på Instagram. Her fangede en ung drengs hverdagsliv med venner, fest og kæreste, Emils nysgerrighed. Gennem Skjold fandt han også Isabel.

 

Gåden og grotten

Hans fascination blev større og større. Han havde lyst til at kigge på dem, han havde lyst til at være med dem, han havde lyst til at lave en film om dem. Der var nemlig noget mellem dem, lidt som en gåde, Emil fik lyst til at dykke ind i.

“De var som en grotte, man havde lyst til at gå ind”.

Energien mellem dem var høj, og hver gang de var sammen, var det ægte og man mærkede dem et hundrede procent.

Hvornår er historien vigtig nok? Hvis man ikke kan slippe ideen og tanken, siger Emil.

Man kan gå med flere ideer, men dem der vender tilbage gang på gang, det er de historier der vigtige og de historier man skal fortælle.

Så må man gå benhårdt efter det.

Som da Emil stoppede Isabel på Sankt Hans Torv en aften på vej i byen. Her var der alle mulige grunde til ikke at tage kontakten. Måske var han for beruset? Måske var det bare for grænseoverskridende?

Men trods det, stoppede han Isabel og lagde kortene på bordet. Det endte med en sixpack på gaden og begyndelsen på et venskab.

Det var en væsentlig del for Emil at blive venner med de to unge. For at komme helt tæt på, bliver man nødt til at være venner.

Emil, Skjold og Isabel hang ud i seks måneder og byggede et venskab og en relation op, inden han hev kameraet frem.
Herefter var der cirka 12 måneders filmning, hvor Emil skulle være på hele tiden.

Det er en nødvendighed for Emil at være langsom. For den måde Emil oplever verden på gør, at han bliver nødt til at være åben og opmærksom på alt, der foregår i rummet.

 

Blå Bog – Emil Næsby Hansen:

Filminstruktør

Født 1986 i Skive

KBH Film og Fotoskole

Uddannet fra den alternative filmskole Super 16, hvor han debuterede i 2014.

’Skjold & Isabel’ er hans første lange dokumentarfilm og havde premiere på CPH:DOX i 2018.

Andre dokumentarfilm: ’Thy som en tilstand’, ’Drengeliv’, ’Guf’

Nomineret til Fremtidsprisen 2018