fbpx
Svensk nyhed johan borups støtte

Gode nyheder

svensk Studiestøtte er tilbage

Nyhed posted 11.02.2020

Er du svensk statsborger og drømmer du om at gå på højskole? 

Det er igen muligt for de kommende svenske højskoleelever at modtage svensk studiestøtte under opholdet. Johan Borups Højskole kan i den forbindelse tilbyde dig en unik mulighed for et fællesskab med andre unge fra hele Norden, midt i København.

Indtil for få år siden, var det muligt for svenske højskoleelever i Danmark at modtage svensk studiestøtte under opholdet, men et lovkrav om at støtteberettigede uddannelser skulle være eksamensgivende, satte en stopper for denne mulighed. 

Takket være det nordiske folkehøjskolesamarbejde er det  lykkedes at ændre dette lovkrav, og fra d. 1. februar 2020 kan de svenske elever igen modtage studiestøtte i forbindelse med kurser på de danske folkehøjskoler.

Johan Borups Højskole er et kreativt og kunstnerisk mødested, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med en af vores seks linjer: Design, Arkitektur & Kunst, Forfatter, Dokumentarfilm, Teater & Scenekunst og Musik & sangskrivning, samt en række spændende valgfag.

Du kan læse meget mere om højskolen og vores linjer her på vores hjemmeside.

Læs mere om støtteordningen her