Den nye medievirkelighed
Elever tegner journalistikkens fremtid
De seks elever fra journalistlinjen på Johan Borups Højskole har som en del af deres afgangsprojekt analyseret journalistikkens nutid og fremtid. Det er blevet tre fokusområder og seks gode råd, der er samlet i publikationen ’Den nye medievirkelighed – og 6 gode råd til, hvordan den forbedres’.
”Efter vi har besøgt forskellige medier i løbet af vores halve år på Johan Borups Højskole (…) er nogle ting blevet gjort tydelige for os; mediernes står overfor et stort pres,” skriver de seks elever i publikationen.
”Mistilliden er større og midlerne er mindre end nogensinde før. Sociale medier skaber og spreder historier hurtigere, end vi kan følge med,” fortsætter de.
I publikationen sætter de fokus på tre overordnede områder, hvor mediernes er under pres; de sociale medier, ’Fake News’ og økonomi. De slutter af med seks gode råd, som I må få uddybet i publikationen:
Ikke alle er lige kloge
Sæt tempoet ned
Sortér støjen fra
Forlang noget mere
Vær konstruktive
Bevar håbet.
De seks elever (to danskere og fire nordmænd), som I skal holde et ekstra godt øje med i fremtiden, er Kristiane Dicte Wedel, Jonas Vik, Id Skrivarhaug, Manne Godsk Scheef, Gunnar Klepp og Live Lemva Ousdal.
Du kan læse ‘Den Nye Medievirkelighed’ lige her: DenNyeMedievirkelighed