Morgendans
Rise & Shine x Grundlovsrave
Stil vækkeuret og puds danseskoene! Renegade Runners og Johan Borups Højskole inviterer til Rise & Shine morgenfest i anledning af grundlovsdag! Dans til svedige beats, drik skoldhed kaffe og spis en borgerbas på Johan Borups Højskole allerede fra kl. 7.00, så du kan samle energi til at løbe hen til stemmeboksen bagefter!
Seje DJ’s sørger for svedige beats, vi sørger for kaffe, morgenmad og lir – I medbringer jeres gode humør og bedste dansemoves og sammen skaber vi Københavns friskeste rave. Når vi er færdige med at danse, er der fælles morgensang og borgerbasser for at fejre grundlovsdagen!
DJ’s: // Katrine Ring //
Flere TBA
Rise & Shine startede i 2015 og har siden holdt morgenraves på helt almindelige onsdage rundt omkring i København for at samle folk om at danse og give en god start på dagen. Vi er tilbage i anledning af grundlovsdag for at fejre det grundloven står for og beskytter: Demokrati, fællesskab og lige rettigheder. Vi opfordrer også i alle til at udøve deres demokratiske ret, og stemme til folketingsvalget på grundlovsdagen- og at stemme med hjertet.
Tid: Onsdag 5. Juni fra kl 7:00-9:00
Gratis entré
Læs mere på Facebook.